x
Annonce
Læserbrev

Ældrepleje. Ord har en betydning

Læserbrev: Det var med anerkendelse og interesse, at jeg læste rådmand Søren Windells ønsker i Fyens Stiftstidende (FS) d. 9. februar om at ændre plejecenter til plejehjem og rehabiliteringsleder til plejehjemsleder i Odense Kommune (OK). Som det påpeges i indlægget, ændrer andre betegnelser ikke praksis ”over en nat”. Men det kan sende et klart signal til beboere, pårørende, og især ansatte og politikere om, at det er beboernes eget hjem, hvor de lever deres liv, og hvor personalet skal respektere hjemme som beboerens enemærke, der skal tilgås med stor respekt.

Rådmandens overvejelser om anvendelse at et andet begreb end ”rehabilitering” bør også relateres til artikel fra FS d. 28. januar. Her beskriver en ældre kvinde sine ulykkelige oplevelser i forbindelse med den sidste tid for hendes svært syge søn. Fortællingen tyder på, at Odense Kommune ikke i tilstrækkelig grad har kunnet pleje denne borger og den pårørende på en værdig måde.

Kommentar fra Kræftens Bekæmpelse samme dag i FS var, at kommunerne forsøger at opruste med ”døgnrehabiliteringspladser” for at dække behovet. Det giver for mig ingen mening i den sammenhæng at anvende begrebet ”rehabilitering”, der ifølge Sundhedsstyrelsen er indsatser, der skal ”hjælpe borgeren til en hverdag, der er så selvstændig og meningsfuld som mulig”.

Indsatsen for borgere i den sidste del af livet skal rette sig mod lindrende pleje og behandling (palliation) og ikke mod at opnå størst mulig selvstændighed. Derfor kan Odense Kommune med rette anvende begrebet ”døgnpalliative pladser” fremfor ”døgnrehabiliteringspladser” for denne gruppe borgere. Det vil være et klart signal at sende til alle involverede om, at formålet er lindring og ikke at opnå selvstændighed, og det vil samtidig stille mere specifikke krav til de faglige og personlige kompetencer, som personale og ledere skal have for at yde værdig, palliativ pleje for døende borgere.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Klumme

Coronavirussen vil forandre dansk politik

I Danmark har vi – heldigvis – en politisk tradition for, at vi rykker sammen, når det gælder. Således kunne Folketinget på tværs af partiskel i et højt tempo og uden det sædvanlige politiske fnidder vedtage de nødvendige tiltag. Hvad enten det var omfattende og nødvendige tiltag på sundhedsområdet, forbud mod større forsamlinger eller en historisk stor økonomisk kompensation til ansatte og virksomheder, der er ramt af Coronaen. Også fagbevægelsen og arbejdsgiverne har med indgåelsen af en trepartsaftale, der spænder et sikkerhedsnet ud under rigtigt mange lønmodtagere og mange virksomheder vist, at de er parate til at tage ansvar i denne svære situation. Men det er ikke slut endnu, og der bliver brug for flere tiltag. Både for at håndtere sundhedssituationen, men også for at sikre, at de alt for mange virksomheder, der af den ene eller anden årsag ikke bliver hjulpet af de vedtagne hjælpepakker, kan få den fornødne hjælp. Når denne coronakrise er drevet over, er der behov for samarbejder på tværs af partiskel. Til den tid vil dansk politik være forandret. Vi vil stå med en kæmpe regning, som vi endnu ikke kender, og som skal samles op. Det kommer til at kræve politisk mod og vilje. Hvordan sikrer vi de rette politiske rammer, økonomisk vækst og dermed en fortsat høj beskæftigelse? Og hvordan får vi de mange tusinde mennesker, der i disse dage bliver afskediget eller sendt hjem, tilbage på arbejdsmarkedet? Der er mange spørgsmål, der kræver politisk handling og samarbejde i Folketinget. I den første tid af coronakrisen har Folketinget vist vilje til samarbejde, men hvor længe vil det vare ved? Vil vi se ydrefløjene grave sig ned, som vanen forskriver? Og hvad med regeringens parlamentariske grundlag – herunder ikke mindst Enhedslisten og SF – vil de have modet til også at træffe upopulære beslutninger? Der må gøres ofre i tiden efter, og det er ikke givet, at Arne får lov til at komme tidligere på pension, eller at vi kan afsætte ubegrænset med penge til klimaet, hvis pengene ikke er der. For mig at se er løsningen klar: Et tæt samarbejde mellem S-regeringen og Venstre om en omfattende plan, der skal få Danmark tilbage på sporet. En plan, der rækker mange år frem – også til efter næste folketingsvalg. De to partier har flertal tilsammen og har for mig at se en forpligtigelse til at træffe de nødvendige politiske beslutninger for at bringe Danmark sikkert videre. Coronavirussen har derfor forandret dansk politik her og nu men så sandelig også på lang sigt.

Annonce