Annonce
Assens

Ældrechef i Assens Kommune: Vi omdanner institutioner til hjem

Signe Lunn Walls er chef for ældreområdet i Assens Kommune. Foto: Lokalavisen Assens

De ældre i Assens Kommune skal ikke føle, at de bor i en institution, hvis de bor på et plejecenter. De skal føle, at det bor i et hjem, lyder det fra Signe Lunn Walls, leder af Fagområdet Ældre & Sundhed i Assens Kommune.

- Hvorfor er alle plejehjem i Assens Kommune Eden-registrerede?

- Det var en beslutning, vi traf det første år efter kommunesammenlægningen. Vi ville finde et fælles ståsted for, hvordan plejehjemmene i Assens Kommune skulle være, og derfor skulle vi have et fælles værdigrundlag. Vi valgte Eden-alternative og har fortsat med det.

- Hvad er fordelene ved Eden-Alternative?

- Der er to fordele. Den ene er, at det, at vi arbejder ud fra det samme gør, at vi har et netværk og en fælles forståelse. For vores beboere, som er det vigtigste for os, betyder det, at vi arbejder på at omdanne institutioner til hjem. Det er hele grundidéen i Eden Alternative.

- Hvorfor er det vigtigt, at det bliver mere et hjem end en institution?

- Fordi det er deres hjem, de bor der jo. De ældre skal stadig være i et hjem, hvor de kan blive ved med at vokse og gro som mennesker.

- Hvordan sørger I helt konkret for, at det bliver et hjem for dem?

- Ved at arbejde ud fra de principper, Eden handler om. Der kan opstå ensomhed, kedsomhed og hjælpeløshed, hvis alt er styret uden om en. Det bekæmper vi ved, at der også er mulighed for at danne nye venskaber, at beboerne har meningsfulde aktiviteter, at de kan komme ud og se de ting, de også før synes, det var hyggeligt at se. Det er også vigtigt, at beboerne kan yde omsorg for nogen, og derfor har de dyr og planter på hjemmene. Der er også et samarbejde med skolerne, hvor der kommer børn ind på plejehjemmene, så beboerne kan yde noget for andre.

- Delegationen fra Færøerne var meget interesseret i bygningerne, og hvordan de blev indrettet. Har det også en betydning?

- Det betyder noget, fordi man i Eden også tager udgangspunkt i, at det handler om dem, der bor der. Hjemmene skal hele tiden afspejle hvem, der bor der. Derfor ændrer de sig også over tid, når nye generationer flytter ind. Der bor mennesker fra 60 år og hele vejen op til 100 år. Beslutningsprocessen skal være tæt på dem, det handler om, så hvis en kommer med grammofonplader med Beatles og synes, det kunne være hyggeligt at have i fællesrummet, skal vi imødekomme det. Stereotypen er, at institutioner indretter vi, som vi synes, de skal være. På vores plejehjem skal man gerne kunne se, at der bor forskellige mennesker.

- Nu har I kørt med Eden-Alternative i nogle år. Hvad er jeres erfaringer med det?

- Det er den rigtige måde at arbejde på for os. Det betyder noget, at vi kan sige, hvor vi vil hen, og at man som leder kan sige til medarbejderne, hvilken retning man skal i. Når man siger, at beboerne skal have selvbestemmelse, kan man ikke gøre det modsatte. Fordi alle har samme værdigrundlag er både medarbejdere og ledere en del af forskellige netværk og en kultur, hvor idéer for lov at folde sig ud. Vi prøver ting af, og det giver en frihed fra institutionstankegangen, hvor der er meget frikantede rammer. Med Eden skal plejehjemmene også være en del af samfundet, og de skal være åbne og aktive i forhold til deres omgivelser og naboskaber.

Annonce

Eden-Altnernative

Eden-filosofien er udviklet og startet af den amerikanske læge dr. W.H. Thomas i begyndelsen af 90'erne.Eden Alternative er en filosofi, som har til formål at ændre kulturen i plejeboligerne fra institutioner til hjem, hvor beboerne kan leve uden de tre omsorgsplager ensomhed, kedsomhed og hjælpeløshed.

Dyr, børn og planter indgår som en del af hverdagen, ligesom beboernes ret til selv at bestemme er i fokus.

Alle medarbejdere har været på uddannelse for at blive Eden-hjælpere.

Registreringen varer i to år, hvorefter der skal ansøges på ny.

Kilde: Assens Kommune

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fyn

Byggeri til 400 mio. kroner: Odenses borgmester glæder sig over ny kæmpemæssig investering i Odense

Leder For abonnenter

Byfester og markeder slipper for dyrt papirnusseri: En prisværdig skrotning

Man kan undre sig over, at et ministerium udsteder nye regler, hvor de negative virkninger er langt større end den mulige gevinst. Og at man fra politisk hold ikke kvæler den slags administrativt makværk, inden det forlader ministerkontoret. Men ud fra mottoet "bedre sent end aldrig" kan man også rose en minister, der ikke er bange for at smide en forfejlet regel i papirkurven. Ekstra prisværdigt er det, hvis skrotningen bremser overflødigt bureaukrati, som samfundet har rigeligt af. Lad os vælge den positive tilgang: Skulderklap til boligminister Kaare Dybvad Bek, som dropper en tåbelig ændring i et bygningsreglement. Ændringen ville gøre arbejdet surt for masser af frivillige, som bruger deres fritid på at gøre livet sjovere for tusinder af danskere. Hvis en række fynske folketingsmedlemmer nåede at presse ministeren, sådan som de ifølge Kertemindes borgmester Kasper Olesen lovede at gøre, må de gerne tage en del af æren. Den nu droppede ændring drejer sig om de byfester og markeder, som holdes overalt i landet. Nogle er velkendte og traditionsrige, andre dukker op og lukker igen. Fælles for dem alle er, at de er populære og at de primært arrangeres og drives af frivillig arbejdskraft. Ofte får arrangørerne hjælp af lokale idrætsforeninger, som honoreres med et beløb til den altid trængende klubkasse. Bortset fra fuldemandstvister og lidt trafikkaos har der aldrig været problemer med disse folkelige arrangementer. Så hvad der fik Transport- og Boligministeriet til at lancere stramninger, der skulle træde i kraft 1. januar, er svært at fatte. Men i hvert fald: Det var nu ikke længere nok, at kommunen enten gratis eller mod et beskedent gebyr lavede en pladsfordelingsplan. Nu skulle en plantegning laves af en ekstern certificeret brandrådgiver til mellem 1200 og 1500 kroner i timen. For et lille marked ville den samlede pris blive over 10.000 kroner. Dertil kom mere papirbøvl. Ifølge formand for Sammenslutningen By- og Markedsfester, Otto Skak, ville denne ekstraudgift og dette ekstraarbejde få mange foreninger til at lukke ned - til ærgrelse for mange og til gavn for ingen. Nu kan - med Dybvad Beks ord - frivillige bruge kræfterne på at være frivillige. En selvfølge, kan man tilføje.

Erhverv

Plads til 1000 ansatte: Pensionsselskab investerer 381 millioner kroner i kæmpestort kontorbyggeri ved SDU

Annonce