Annonce
Odense

Ældre ulykkelige: Livskvalitet spares væk

Ud mod Klosterbakken viser neonlogoet, at det er en svømmehal. Lige under reklamen ligger cafeteriet. Foto: John Fredy

Det er livskvalitet at kunne mødes og snakke sammen efter morgensvømningen på Klosterbakken. Det sikrer velfærd og sparer på f. eks. hjemmehjælp, mener morgensvømmere.

Cafeteriet i svømmehallen på Klosterbakken har altid været en tradition, som de morgenfriske har nydt at kunne benytte efter badet. Det har også været stedet, hvor familierne har kunnet parkere ikke badende medlemmer. Til gengæld har det også flere gange været truet af lukning, og den situation er nu ved at opstå igen.

- Der bliver holdt et møde for brugerne af Svømmehallen Klosterbakken og cafeteriet, og her vil nogle spareplaner blive lagt frem. Endnu er der ikke truffet en eneste beslutning eller sagt ansatte op, men der skal findes en ny måde at drive cafeteriet på. Det er ikke en offentlig serviceopgave, mener Kim Wendel, teamleder for de kommunale svømmefaciliteter - herunder Klosterbakken.

Mødet holdes i slutningen af februar, og her er brugerne eller andre interesserede mere end velkomne til at komme med deres meninger, input og ideer.

- Vi erkender, at cafeteriet er et socialt og kulturelt tilbud til rigtigt mange - ikke mindst de grupper af pensionister, som kommer i svømmehallen i de tidlige formiddagstimer, siger Kim Wendel.

- Der er mange, som vælger at benytte cafeteriet, men det er altså en underskudsforretning. Vi er modtagelige for alle forslag, der kan afhjælpe dette og skrue en ny måde sammen på, som ikke indebærer et tilskud til driften, forklarer han.

Annonce
Der bliver svømmet, men der bliver også snakket og vendt store og små emner i svømmehallen. Mange grupperinger samles om morgenen i hallen. Foto: John Fredy

Om lidt er kaffen klar

Cafeteriet i Svømmehallen Klosterbakken åbner hver morgen klokken 07.30 og har kaffe og rundstykker som et af sine vigtige tilbud til de tidlige morgensvømmere. Der er også andre retter på kortet. Forskellige slags smørrebrød, fisk og fritter, som der går en del af, inden cafeteriet lukker først på eftermiddagen. Der er ikke aftenåbent. Når der er de særlige aftenåbninger med dæmpet lys og musik, har cafeteriet en særlig servering, som mange vælger til og gør det til "en aften i byen".

Kim Wendel fra Idrætsparken forklarer, at man ikke går efter netop at lukke cafeteriet, men at driften tages op til overvejelse cirka hvert tredje år. By- og Kulturforvaltningen er kommet med et sparekrav, og det er årsagen til, at man har fået øje på cafeteriet.

- Der er måske andre muligheder, som vi ikke har fået øje på. Men cafeteriet er trods alt ikke en del af kerneydelsen i svømmehallen. Det er aktiviteterne, som knytter sig til den tekniske drift og til livredning, siger han.

Svømmehallen på Klosterbakken. Der er mange traditioner. En af dem er i fare. Cafeteriet efter badet lukker måske. Foto: John Fredy

Livskvalitet spares væk

Poul Eigil Rasmussen er med i en gruppe formiddagssvømmere, der qua en tidligere biskops medsvømning har fået tilnavnet "Menighedsrådet".

Vi svømmer tre gange om ugen og mødes altid til en snak og lidt kaffe og brød i cafeteriet. Det er en social ting, som er med til at holde mange af os i gang. Både psykisk og fysisk giver det velvære, og jeg har f. eks. genoptrænet og fået snakket med en masse andre pensionister efter min kræftsygdom. Vi passer på hinanden og spørger ind til, hvis nogle ikke dukker op. Det bliver tjekket, siger Poul Eigil Rasmussen.

Han mener også, at en lukning af cafeteriet vil stå i kontrast til borgmesterens udtalelser om, at "de ældres velfærd ligger ham stærkt på sinde".

- Hvad er velfærd. Det her er velfærd, og jeg er fuldstændig sikker på, at mange holder sig friske og rørige ved at svømme og mødes. Hvad der investeres i svømmehallens tilbud er investering i livskvalitet og på sigt også en udskydelse af behovet for hjemmehjælp, siger han som et eksempel.

- Skæres tilskuddet fra kommunen til cafeteriet er vi mange brugere, der bliver meget kede af det. Vi risikerer at miste et samlingssted af stor betydning for os. Så lad venligst være med at spare på det kommunale tilskud til cafeteriaet, siger Poul Eigil Rasmussen.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fyn

Parti går i folketingssalen for at få bygget ny jernbane to år tidligere

Leder For abonnenter

Lange dyretransporter til udlandet: Det er en svinsk behandling

Grise, køer, får og andre slagtedyr skal behandles ordentligt, mens de er i live - også selv om de på vej til slagteriet. Derfor er det på sin plads, at to fynske vognmandsfirmaer er blevet hevet i retten sammen med en række andre speditører og svinehandlere, fordi de ifølge anklageskriftet ikke har behandlet dyrene efter reglerne. Vognmændene har, som man kunne læse i avisen i sidste uge, overtrådt loven utallige gange. I alt rummer anklageskriftet mere end 1000 punkter, herunder mange hundrede overtrædelser af reglerne om, hvor lang tid dyr må transporteres på ladet af en lastvogn. I andre tilfælde er dyrene blevet stuvet alt for tæt sammen på lastvognene og har dermed ikke fået den mængde plads, som de skal ifølge loven. I atter andre tilfælde har vognmændene ikke afleveret de lovpligtige logbøger over transporterne, hvilket gør, at myndighederne ikke kan få indblik i, om de pågældende chauffører overhovedet har overholdt loven. Det er skamfuldt for vognmandsbranchen, at der er så mange brådne kar blandt medlemmerne. Og det er dobbelt skamfuldt, at disse medlemmer står bag så umådeligt mange overtrædelser af lovgivningen, som tilfældet er. Det er helt afgørende, at kontrollen med vognmændene bliver strammet. Det er et faktum, at antallet af dyretransporter har været kraftigt voksende i de seneste år; alene sidste år blev tæt på 15 millioner svin stuvet sammen på lastvogne og kørt ud af landet - så langt væk som til Italien og Bulgarien. Derfor er det nødvendigt at få langt bedre styr på transporterne, så myndighederne kan sikre sig, at dyrene ikke lider unødigt, mens de står på ladet af en lastvogn på vej gennem Europa. Det er, undskyld udtrykket, svinsk at udsætte dyr for den behandling, som en snes fynske og danske vognmænd har udsat dem for. Derfor er det godt, at vognmændene kommer for retten, så der kan blive statueret et eksempel. For dyrenes skyld. Og for vores egen morals skyld.

Danmark For abonnenter

Myndighederne vil stoppe ham: - Jeg er den bedste omskæringslæge i Skandinavien

Annonce