Annonce
Odense

Ældre ulykkelige: Livskvalitet spares væk

Ud mod Klosterbakken viser neonlogoet, at det er en svømmehal. Lige under reklamen ligger cafeteriet. Foto: John Fredy

Det er livskvalitet at kunne mødes og snakke sammen efter morgensvømningen på Klosterbakken. Det sikrer velfærd og sparer på f. eks. hjemmehjælp, mener morgensvømmere.

Cafeteriet i svømmehallen på Klosterbakken har altid været en tradition, som de morgenfriske har nydt at kunne benytte efter badet. Det har også været stedet, hvor familierne har kunnet parkere ikke badende medlemmer. Til gengæld har det også flere gange været truet af lukning, og den situation er nu ved at opstå igen.

- Der bliver holdt et møde for brugerne af Svømmehallen Klosterbakken og cafeteriet, og her vil nogle spareplaner blive lagt frem. Endnu er der ikke truffet en eneste beslutning eller sagt ansatte op, men der skal findes en ny måde at drive cafeteriet på. Det er ikke en offentlig serviceopgave, mener Kim Wendel, teamleder for de kommunale svømmefaciliteter - herunder Klosterbakken.

Mødet holdes i slutningen af februar, og her er brugerne eller andre interesserede mere end velkomne til at komme med deres meninger, input og ideer.

- Vi erkender, at cafeteriet er et socialt og kulturelt tilbud til rigtigt mange - ikke mindst de grupper af pensionister, som kommer i svømmehallen i de tidlige formiddagstimer, siger Kim Wendel.

- Der er mange, som vælger at benytte cafeteriet, men det er altså en underskudsforretning. Vi er modtagelige for alle forslag, der kan afhjælpe dette og skrue en ny måde sammen på, som ikke indebærer et tilskud til driften, forklarer han.

Annonce
Der bliver svømmet, men der bliver også snakket og vendt store og små emner i svømmehallen. Mange grupperinger samles om morgenen i hallen. Foto: John Fredy

Om lidt er kaffen klar

Cafeteriet i Svømmehallen Klosterbakken åbner hver morgen klokken 07.30 og har kaffe og rundstykker som et af sine vigtige tilbud til de tidlige morgensvømmere. Der er også andre retter på kortet. Forskellige slags smørrebrød, fisk og fritter, som der går en del af, inden cafeteriet lukker først på eftermiddagen. Der er ikke aftenåbent. Når der er de særlige aftenåbninger med dæmpet lys og musik, har cafeteriet en særlig servering, som mange vælger til og gør det til "en aften i byen".

Kim Wendel fra Idrætsparken forklarer, at man ikke går efter netop at lukke cafeteriet, men at driften tages op til overvejelse cirka hvert tredje år. By- og Kulturforvaltningen er kommet med et sparekrav, og det er årsagen til, at man har fået øje på cafeteriet.

- Der er måske andre muligheder, som vi ikke har fået øje på. Men cafeteriet er trods alt ikke en del af kerneydelsen i svømmehallen. Det er aktiviteterne, som knytter sig til den tekniske drift og til livredning, siger han.

Svømmehallen på Klosterbakken. Der er mange traditioner. En af dem er i fare. Cafeteriet efter badet lukker måske. Foto: John Fredy

Livskvalitet spares væk

Poul Eigil Rasmussen er med i en gruppe formiddagssvømmere, der qua en tidligere biskops medsvømning har fået tilnavnet "Menighedsrådet".

Vi svømmer tre gange om ugen og mødes altid til en snak og lidt kaffe og brød i cafeteriet. Det er en social ting, som er med til at holde mange af os i gang. Både psykisk og fysisk giver det velvære, og jeg har f. eks. genoptrænet og fået snakket med en masse andre pensionister efter min kræftsygdom. Vi passer på hinanden og spørger ind til, hvis nogle ikke dukker op. Det bliver tjekket, siger Poul Eigil Rasmussen.

Han mener også, at en lukning af cafeteriet vil stå i kontrast til borgmesterens udtalelser om, at "de ældres velfærd ligger ham stærkt på sinde".

- Hvad er velfærd. Det her er velfærd, og jeg er fuldstændig sikker på, at mange holder sig friske og rørige ved at svømme og mødes. Hvad der investeres i svømmehallens tilbud er investering i livskvalitet og på sigt også en udskydelse af behovet for hjemmehjælp, siger han som et eksempel.

- Skæres tilskuddet fra kommunen til cafeteriet er vi mange brugere, der bliver meget kede af det. Vi risikerer at miste et samlingssted af stor betydning for os. Så lad venligst være med at spare på det kommunale tilskud til cafeteriaet, siger Poul Eigil Rasmussen.

Annonce
Forsiden netop nu
Fyn

Flertal vil skrotte succesfuld hjertestop-ordning: Peger i stedet på gratis alternativ

Assens

Stjal stole og lamper

Leder For abonnenter

Mennesker med hjertestop skal reddes i fællesskab

Adskillige fynboer og syd- og sønderjyder er i dag i live, fordi de har fået hjælp efter et hjertestop af Region Syddanmarks førstehjælpsordning Danmark Redder Liv. Derfor har ordningen vist sit værd: Danmark Redder Liv redder vitterligt liv. Alligevel er der mindst tre gode argumenter for, at det præhospitale udvalg i Region Syddanmark mandag beslutter sig for at lukke den succesfulde ordning og i stedet lader regionen indgå i Trygfondens Hjerteløber-ordning, der har samme formål som Danmark Redder Liv. For det første er der mange flere syddanskere, der har valgt at deltage i Hjerteløber-ordningen end i Danmark Redder Liv. For det andet er ordningen landsdækkende, hvilket betyder, at også en nordjyde, en københavner eller en lollik på ferie på Fyn kan træde til ved et fynsk hjertestop. For det tredje er ordningen gratis for regionen, fordi Trygfonden betaler omkostningerne. Det sidste er i denne sammenhæng mindre vigtigt, for regionen skal såmænd nok kunne finde de få millioner kroner, som det i givet fald vil koste at køre ordningen videre. Det vigtige er, at hele Danmark bliver i stand til at redde liv ved hjertestop. Der er dog ingen tvivl om, at Hjerteløber-ordningen trænger til en forbedring. Det er f.eks. højst mærkværdigt, at man kan blive hjerteløber uden at have erfaring med eller uddannelse i førstehjælp. Derfor bør regionen i samarbejde med de øvrige regioner motivere Trygfonden til at tage et større ansvar for, at de frivillige, der rykker ud til hjertestop, også reelt kan redde liv. Ellers giver ordningen ingen mening. Indtil Trygfonden er klar med en styrket hjerteløber-indsats, bør regionen fortsat bruge et behersket millionbeløb til uddannelse af de fynboer og syd- og sønderjyder, der melder sig som frivillige - nu blot i Hjerteløber-programmet. Det vil skabe større sikkerhed og tryghed for alle parter. Og det vil sikre, at endnu flere mennesker overlever et hjertestop. For det bedste er at redde liv - i fællesskab. Så tag et førstehjælpskursus - og meld dig til.

Odense For abonnenter

De trofaste-portræt: Efter fire bankrøverier fløjter Lars stadig hver eneste morgen

Annonce