Annonce
Odense

Ældre Sagen efter sag fra Odense: Akut behov for at forbedre tilbud til døende

Lena Nielsens far Niels Jørgen Nielsen nåede kun at være udskrevet i tre dage, før han blev indlagt på OUH igen. Hun er frustreret over et kaotisk forløb op til farens død den 14. juli. Foto: Michael Bager
Der er behov for et helt andet fokus på den lindrende, palliative indsats over for døende patienter, mener Ældre Sagen. Søndag den 14. juli døde Niels Jørgen Nielsen på OUH efter et forløb, som de pårørende kalder kaotisk og dybt frustrerende.

Døende patienter og deres pårørende bliver mødt med vidt forskellige tilbud om lindrende, såkaldt palliativ behandling, når livet nærmer sig sin afslutning.

Sådan lyder vurderingen fra Ældre Sagen, efter at Fyens Stiftstidende i søndags fortalte om Niels Jørgen Nielsen fra Odense, der døde i midten af juli efter et kaotisk forløb, der frustrerer hans nærmeste pårørende.

Som henholdsvis datter og hustru til Niels Jørgen Nielsen fortalte Lena og Kirsten Nielsen om forløbet, hvor den kræftramte Niels Jørgen Nielsen kort inden sin død blev udskrevet til eget hjem – en 62 kvadratmeter stor lejlighed på fjerde sal, selvom familien kæmpede for en plads på hospice eller i en af kommunens aflastningsboliger på Lysningen. Tre dage efter blev Niels Jørgen Nielsen indlagt igen og døde kort efter.

- I stedet for at være til stede for min far gik de sidste dage med kommunikation frem og tilbage med kommunen og frustrationer over, at han blev sendt hjem i min mors lille lejlighed, når han var så syg. Vi ønskede, at han kom på hospice eller aflastning, sagde Lena Nielsen.

Og den frustration er de langt fra ene om, fortæller seniorkonsulent Rikke Hamfeldt fra Ældre Sagen.

Hun kan ikke kommentere den konkrete sag om forløbet op til Niels Jørgen Nielsens død, men peger på, at der generelt er behov for, at man særligt i kommunerne får et større fokus på den palliative indsats over for døende patienter.

- Det kan være meget fint, at kommunerne får flere opgaver i stedet for, at patienterne skal være indlagt. Men det kræver jo, at kommunerne er klar til det, og der må vi bare sige, at der er alt for store forskelle fra kommune til kommune. Det er langt fra alle steder, at man har de rigtige tilbud eller er tilstrækkeligt gode til at samarbejde med sygehuse og almen praksis. Så vi er meget bekymrede for den palliative indsats. Der er virkeligt et akut behov for at få kigget på området, siger Rikke Hamfeldt.

Annonce

For tidligt udskrevet?

Udviklingen går i retning af, at indlagte patienter skal udskrives hurtigere, og at den kommunale pleje derefter skal stå klar med rehabilitering eller en palliativ behandling, hvis der er tale om mennesker med en terminal diagnose.

Har du selv oplevet, eller er du pårørende til en person, der er blevet udskrevet for hurtigt fra hospitalet og ikke har fået den nødvendige hjælp efterfølgende, så hører vi gerne fra dig.

Skriv til journalist Jonas Ancher Nyeng på jany@fyens.dk og vedlæg gerne et telefonnummer, så vi kan kontakte dig.

Mange kaotiske forløb

I Ældre Sagen hører man ofte om pårørende, der er frustrerede over, at en døende patient er blevet udskrevet for tidligt, men man hører også om det modsatte, hvor den døende bliver indlagt mod sin vilje, fordi man ikke har de nødvendige tilbud og viden i kommunalt regi.

- Mange vil faktisk helst være tæt på deres pårørende derhjemme i den sidste tid, så vi hører også om ældre, der er blevet indlagt, selvom de og deres pårørende hellere ville være i hjemmet med den rigtige indsats omkring sig. Så hele området kræver et meget større fokus, så man i hvert fald undgår, at man får de her meget kaotiske forløb, hvor man ryger ind og ud af hospitalet, siger Rikke Hamfeldt.

Behov for øget indsats

Mens antallet af ældre stiger år for år, og velfærdssystemet skal kunne rumme flere plejekrævende patienter, får hospitalerne samtidig færre sengepladser, så patienterne skal udskrives hurtigere end tidligere.

Ifølge Rikke Hamfeldt skaber det samtidig et behov for flere tilbud til døende, hvor man både kigger på, om man i kommunerne er tilstrækkeligt klædt på til den særlige palliative behandling, og om man har tilstrækkeligt mange pladser, der er indrettet til døende patienter:

- Der er helt sikkert et udækket behov, som kun vil blive større over de kommende år. Allerede i dag oplever vi, at der er forholdsvis lang ventetid for at få en plads på hospice, så der desværre er mange, som ikke når at bruge den. Derudover er der mange, der slet ikke får tilbudt den rette palliative indsats.

Hun peger samtidig på, at den døendes egne ønsker skal tages alvorligt.

- Når man stopper den egentlige behandling og går over i den mere palliative indsats, skal man jo netop sætte fokus på, hvad det er for behov, den døende patient har i den sidste tid. Så det et fuldkommen afgørende, at man lytter til det døende menneskes ønsker i den forbindelse, siger Rikke Hamfeldt.

Både Odense Kommune og OUH har beklaget de pårørendes oplevelse af forløbet op til Niels Jørgen Nielsens død og har tilbudt familien et udredende møde om sagen. Det har de pårørende dog takket nej til.

Sagen kort

Torsdag den 4. juli bliver Niels Jørgen Nielsen udskrevet fra OUH som terminalpatient - han har uhelbredelig prostatakræft. Han udskrives til parrets 62 kvadratmeter store lejlighed i Kristiansgade. Lejligheden ligger på fjerde sal uden elevator.

Søndag den 7. juli bliver han igen indlagt på grund af blod i urinen.

Torsdag den 11. juli skal Niels Jørgen Nielsen igen udskrives fra OUH, men det udsættes, da han får det værre.

Fredag den 12. juli forbereder Odense Kommune Kirsten Nielsen på, at hendes mand bliver udskrevet og kommer hjem den følgende mandag den 15. juli.

Søndag den 14. juli dør Niels Jørgen Nielsen 76 år gammel.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kerteminde For abonnenter

Nordre Havnekaj var vurderet til op mod 51 millioner kroner: Kommunen fik ni millioner kroner

Annonce