Annonce
Fyn

Ældre mister flest penge: Netsvindlere narrer 137 fynboer hver måned

71-årige Birthe Andersen fra Faaborg blev i juli franarret 261.000 kroner af en cyperkriminel, der udgav sig for at være fra Nets. Hun er en af mange fynboer, der bliver svindlet på nettet eller over telefonen. Foto: Bent Warncke
På bare seks måneder har Rigspolitiets nye politicenter, LCIK, modtaget 825 anmeldelser fra fynboer, der er blevet udsat for it-relateret økonomisk kriminalitet. Den ældre befolkningsgruppe taber flest penge til it-kriminelle, viser en ny undersøgelse fra Danmarks Statistik.

Fyn: På ganske få minutter blev 79-årige Birthe Andersen fra Faaborg franarret en kvart million kroner.

En svindler ringede hende op i juli og bildte hende ind, at han ringede fra Nets. Hun var blevet udsat for et hackerangreb, forklarede han og fik hende på den måde lokket til at udlevere koder fra hendes NemID. Kort efter var Birthes bankkonto blevet lænset for 261.000 kroner.

Og hun er ikke den eneste.

Ifølge nye tal fra det Landsdækkende Center mod it-relateret økonomisk Kriminalitet (LCIK) har 879 fynboer anmeldt økonomisk it-kriminalitet fra december 2018 til maj 2019. Det svarer til 137 pr. måned - eller fire-fem anmeldelser om dagen. I alt 66 af dem handlede om misbrug af adgang til netbank eller betalingstjenester, som er det, Birthe Andersen blev udsat for.

Samtidig er der, ifølge Finans Danmark, konstateret 67 procent flere tilfælde af netbankmisbrug i årets første måneder sammenlignet med samme periode sidste år.

Annonce

Det Landsdækkende Center mod It-relateret økonomisk Kriminalitet

Det Landsdækkende Center mod It-relateret økonomisk Kriminalitet (LCIK) blev oprettet i december 2018.

Centeret har til formål at samle anmeldelser om it-relateret økonomisk kriminalitet på ét sted.

Når sagerne er visiteret, sendes de ud til de politikredse, hvor gerningsstedet er, eller gerningsmanden hører hjemme.

I perioden december 2018 til maj 2019 har det Landsdækkende Center mod It-relateret økonomisk Kriminalitet (LCIK) modtaget 825 fynske anmeldelser.

De fordeler sig således:

  • Afpresning 50
  • Kontaktbedrageri mod borgere 58
  • Kontaktbedrageri mod virksomheder/foreninger 19
  • Bedrageri mod finansielle institutioner og kreditgivere 113
  • Misbrug af adgang til netbank/betalingstjenester 66
  • Misbrug af kreditkortoplysnigner 194
  • Samhandel (handel mellem private) 325

Kilde: LCIK

Truer med afsløringer

De kriminelle udnytter, at vi lever i et tillidsbaseret samfund, mener Trine Møller, der er centerchef for politiets nye politicenter LCIK.

- Vi stoler ret meget på hinanden i Danmark, og derfor glemmer vi nogle gange at bruge vores sunde fornuft. For eksempel at man aldrig skal udlevere kortoplysninger, kodeord eller andet over telefonen. Derfor vægter vi også forebyggelsesdelen ret højt. Det er ikke nok kun at efterforske, fortæller hun.

Og det kan være lidt af en udfordring med denne type kriminalitet, forklarer hun.

- Vi er nødt til at være oppe på beatet konstant. Netop som vi har advaret mod en type e-mails, kommer der en ny og grovere version. Vi ser eksempler på, at folk er blevet truet til at betale bitcoin (virtuel valuta, red.), ellers ville afsenderen afsløre dem som pædofile. Og det er klart, at folk bliver skræmt i sådan nogle situationer. Men man skal aldrig betale, det er ren bluff, fortæller hun.

Danskere snyder hinanden

Centeret blev oprettet i december sidste år og har til opgave at indsamle og visitere alle de sager, der omhandler økonomisk it-relateret kriminalitet. I denne type sager er der ofte én gerningsmand, der opererer på tværs af flere politikredse. Når sagerne er visiteret, sendes de derfor videre til de politikredse, hvor gerningsmanden hører til.

- Nogle gange kan vi i efterforskningen pege på en konkret gerningsmand, andre gange havner sagerne der, hvor der er mange gerningssteder. Det kan sagtens være et geografisk afgrænset område, fortæller Trine Møller.

Fælles for alle politikredse er, at samhandel udgør knap en tredjedel af alle anmeldelser. Her er der tale om sager, hvor borgere bliver snydt af andre borgere, når de forsøger at handle sammen via salgsannoncer på for eksempel Facebook eller Gul & Gratis.

Og det er alle aldersgrupper, der kan falde i fælden, fortæller Trine Møller.

- Det rammer meget bredt. I forhold til samhandel kan vi se, at det typisk er de 25-50-årige, der bliver snydt. Det hænger sammen med, at det er denne aldersgruppe, som handler mest på nettet, forklarer hun.

- Hvor mange af sagerne bliver opklaret?

- Det er for tidligt at sige endnu, fordi vi jo sender dem ud til politikredsene, og så er der en lang arbejdsgang, før der eventuelt falder dom. Så det har vi ikke data på endnu, oplyser Trine Møller.

Selvom netsvindel kan ramme alle, er den ældre del af befolkningen den aldersgruppe, der taber flest penge til it-kriminelle. Det viser en spørgeskemaundersøgelse fra Danmarks Statistik, som blev offentliggjort i september.

Denne fupmail fra Nets er en af de mange falske mails, der hver dag ender i danskernes mailbokse. Det bedste man kan gøre er at slette den og ikke tænke videre over det. Foto: Screendump fra mail
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Skal vi flette vore ...

Leder For abonnenter

22-årige Kamilla fik afslag som smedelærling: Det er da for dumt

Årstallet er 2019, og ligestillingen og ligeberettigelsen har været her længe. Derfor kan sygeplejersken sagtens være en mand, ligesom smeden sagtens kan være en kvinde. Eller … nå, nej, det kan smeden så åbenbart ikke. Den 22-årige Kamilla Søndergaard berettede i hvert fald i avisen tirsdag om, hvordan hun måtte igennem en syndflod af afslag, hvoraf mange handlede om hendes køn, inden hun til sidst fandt en smedelærlingeplads på værftet i Assens. Inden da var hun blevet ramt af den ene dårlige forklaring efter den anden, herunder den dårligste af alle: Nej, du kan ikke blive smed, fordi du er pige. Alle disse rigide afslag er ikke givet i 1879 eller i 1919 eller i 1939. De er givet i 2019. Tænk sig: I 2019 siger nogle af de virksomheder, der bestandigt skriger efter arbejdskraft, stadig nej til at ansætte nye medarbejdere, blot fordi ansøgerne har et andet køn end de fleste andre ansatte på arbejdspladsen. Det er absurd. Og det er mistrøstigt. Danske virksomheder er ganske enkelt nødt til at åbne øjnene og rette interessen mod begge køn, hvis de fortsat vil have adgang til de bedste kandidater på markedet. Derfor er det glædeligt, at brancheorganisationerne Danske Maritime, Danske Havne og Danske Rederier er gået målrettet i gang med at styrke rekrutteringen af kvinder til job i typiske mandefag som maskinmester, skibsfører, smed og en række andre fagområder inden for Det Blå Danmark. For det er den eneste måde, hvorpå man kan sikre sig dygtige medarbejdere i fremtiden. Disse organisationer bør blive et forbillede for andre organisationer, brancher, virksomheder og uddannelsesinstitutioner, der stadig har bedst øje for det ene køn. For man er nødt til at henvende sig til både mænd og kvinder, hvis man vil styrke rekrutteringer. Det er nemlig ikke sikkert, at man bliver en god sygeplejerske, fordi man er kvinde. Eller at man bliver en god smed, fordi man er mand. Til gengæld er det sikkert, at man allerhøjst får fat i halvdelen af de klogeste talenter, hvis man kun henvender sig til det ene køn. Og det er da for dumt.

Annonce