Annonce
Kerteminde

Ældre bliver syge af huller i tænderne: Vil undervise plejere i tandbørstning

73-årige Birgit Clausen bor på Lindhøj Plejecenter og ønsker ligesom mange andre ældre ikke hjælp til pasning af tænderne - selvom det ofte kniber med energien til at børste dem selv. Foto: Helle Kryger
Alt for mange ældre får ikke hjælp til at børste tænder, og det kan føre til lungebetændelse og hjerteproblemer. Kerteminde Tandpleje vil derfor uddanne plejepersonale i opgaven.

Munkebo: Når aftensmaden er spist, og mørket har lagt sig over Lindhøj Plejecenter i Munkebo, er det sjældent, at 73-årige Birgit Clausen har energi til andet end at putte sig under dynen og lukke øjnene.

- Det er ikke ret tit, jeg har kræfter til at børste tænder om aftenen, og så bliver det altså ikke til noget, fortæller hun.

Det problem står Birgit Clausen langt fra alene med. Der er nemlig alt for mange ældre, der har huller i tænderne, fortæller overtandlæge ved Kerteminde Tandpleje, Sonia Ghiyasvand:

- Der er mange af de borgere, vi ser i omsorgstandplejen, som har en mangelfuld mund-hygiejne. Der er virkelig mange huller. Det kan være, man har svært ved selv at varetage opgaven, og så kan det være svært at erkende, at man har brug for hjælp. Der er heller ikke så meget fokus på det på plejecentrene, fortæller hun.

Annonce

- Der er mange af de borgere, vi ser i omsorgstandplejen, som har en mangelfuld mund-hygiejne. Der er virkelig mange huller. Det kan være, man har svært ved selv at varetage opgaven, og så kan det være svært at erkende, at man har brug for hjælp. Der er heller ikke så meget fokus på det på plejecentrene.

Sonia Ghiyasvand, overtandlæge i Kerteminde Tandpleje

Omsorgssvigt eller magtanvendelse

Den pointe genkender Susanne Klint, der er daglig leder på Lindhøj Plejecenter:

- Førhen fik man gebis i konfirmationsgave, nu er der mange ældre, der har egne tænder hele livet. De har typisk også investeret mange penge i dem, men når de bliver så dårlige, at de skal på plejehjem, kan det desværre hurtigt gå ned af bakke. Det er ofte en kombination af manglende fokus på problemet. Der er jo så meget vores personale skal nå, og så det at borgeren ikke vil have hjælp. Det er bestemt ikke, fordi vi ikke vil. Måske opstår der også nogle misforståelser af, at det klarer borgeren selv, men at det så i virkeligheden ikke sker.

En svensk undersøgelse blandt 22.453 beboere på svenske plejehjem viste, at 77,5 procent af beboerne havde behov for hjælp til tandbørstning, men kun 6,9 procent fik hjælp til det. Tallene er ikke meget anderledes i Danmark, vurderer Sonia Ghiyasvand.

Kerteminde Tandpleje har derfor søsat et projekt, hvor plejepersonalet bliver undervist i mundhygiejne. Manglende tandbørstning kan nemlig føre mange alvorlige konsekvenser med sig.

- Munden hører jo sammen med resten af kroppen, og hvis ikke der bliver børstet, kommer der ikke bare huller, men også tandkødsbetændelse og plak. Det er en samling bakterier, der sidder på tænderne og som kommer ud i blodbanerne ved små sår i munden, eller hvis det bløder på grund af tandkødsbetændelse. Så kommer bakterierne ud i kredsløbet, hvor de ikke hører til. Det kan føre til lungebetændelse, og det kan sætte sig på hjerteklapperne. Begge dele kan man dø af, fortæller Sonia Ghiyasvand.

Svært at få øje på

Ofte kan det være svært at få øje på problemerne, fortæller Susanne Klint:

- Mange ældre har en høj smerteterskel. Måske fordi de allerede har smerter fra noget andet. Måske får de smertestillende, så de slet ikke opdager smerten i tænderne. Der er også mange, der kan blive mere slikne med alderen, og så får sukkeret lov at arbejde i fred, fordi vi ikke opdager det, siger hun.

Birgit Clausen ønsker ikke hjælp til at børste tænder. Det kommer for tæt på, synes hun.

Og det er et klassisk dilemma, plejepersonalet står med, fortæller Susanne Klint:

- Det kommer hurtigt til at handle om omsorgssvigt eller magtanvendelse. Hvis tænderne ikke er passet, er det så omsorgssvigt? Skal vi bruge magtanvendelse for at få børstet deres tænder? Men det er jo ikke meget anderledes end at skifte en brugt ble. Vi er nødt til at få det gjort og hjælpe hinanden med at tackle det. Jeg tror, det handler om at få sat fokus på emnet, fortæller hun.

Det bekræfter social- og sundhedsassistent Betina Jocic:

- Når en borger bliver udadreagerende, kan vi ikke komme til, så de dage, man får lov, hjælper man, ellers gør man jo ikke. Vi vil gerne vide noget mere om det her.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Trods corona tæt på danskerne: Der er ingen grund til at gå i panik

Endnu er ingen danskere diagnosticeret med coronavirus, men lægernes vurdering er, at det kun er et spørgsmål om tid. Det er derfor sandsynligt, at OUH som et af de seks danske modtagehospitaler snart tager imod en eller flere patienter, der er smittet med coronavirus. Det vil være en nyhed, som både fynske og landsdækkende medier vil bringe, og nyheden vil uden tvivl øge nervøsiteten og bekymringen hos mange danskere. Men er der reel grund til at være bekymret, hvis forudsigelserne om smittede danskere holder stik? Ikke ifølge læger med speciale i infektionssydomme - hvis man vel at mærke følger lægernes råd om hygiejne og omgang med andre mennesker. Og disse lægelige anvisninger kan man finde snart sagt alle steder, både på nettet og i de trykte medier. Et ekstra middel til at dæmpe nervøsiteten kan være at få nogle proportioner om sygdommen på plads. Fra Hubei-provinsen i Kina har coronavirus bredt sig til Iran og en række europæiske lande. Værst ramt i Europa er det nordlige Italien med over 300 smittede og 11 dødsfald. Det er slemt og trist, og sundhedsmyndighederne skal ønskes held og lykke med at inddæmme sygdommen. Men over for det og overført til hjemlige forhold står imidlertid, at der i vinteren 2017-2018 døde 1644 danskere af influenza. Med andre ord har især ældre, svækkede mennesker mangefold større grund til at frygte en vinterinfluenza end coronaen. De kinesiske tal for smittede og døde af sygdommen kan forekomme voldsomme, men dels er Kina som bekendt et stort land med et enormt indbyggertal, dels er det et faktum, at den generelle hygiejne i Kina ikke er på europæisk niveau. Desuden kan man have tillid til, at det danske sundhedsvæsen er gearet til at håndtere situationen, ligesom man kan stole på informationerne. Coronavirus skal bekæmpes på tværs af landegrænser, og de begrænsninger, som er en del af bekæmpelsen, må folk tage i stiv arm. Der er grund til fornuftig adfærd efter fagkundskabens vejledninger. Men der er ingen grund til panik.

Fyn

Trods corona: 650 efterskoleelever fra Oure på vej ud i verden

Odense For abonnenter

Tidligere overlæge fra OUH efter dødsfald på Havebæk: Forbryderisk ikke at reagere

Annonce