Annonce
Indland

Århundredets orkan i Danmark kostede syv liv og milliardskader

Søren Steffen/Ritzau Scanpix
Varsling af farligt vejr kom først på bagkant af den hidtil kraftigste orkan herhjemme 3. december 1999.

Syv mennesker omkom, og der skete skader for 13 milliarder kroner, da en orkan hærgede Danmark 3. december 1999.

Den skæbnesvangre dag for 20 år siden sidder stadig i kroppen på vagtchef Thyge Rasmussen, Danmarks Meteorologiske Institut (DMI).

- Det var voldsomt, og det kom meget tæt på, fortæller han.

- Jeg sad på tredje sal på DMI, og jeg kan huske, at vinduerne klirrede og gav sig. Der blæste også tagsten ned, og det var mere held end forstand, at min egen bil, der holdt i gården, ikke blev ramt.

Decemberorkanen 1999 er den hidtil kraftigste orkan, der har ramt Danmark.

Meteorologerne havde set, at noget voldsomt var i vente.

- Vi var godt klar over, at det var en af de slemme. Men at det skulle blive århundredets orkan, havde vi nok ikke lige set komme, siger Thyge Rasmussen.

Vejrmodellerne var ikke så nøjagtige som i dag, og man vidste ikke præcist, hvilken bane lavtrykket ville tage over Danmark.

Desuden var der ikke det samme varslingsberedskab som i dag, hvor DMI i tilfælde af farligt vejr varsler politi og beredskaber.

- Vi havde kuling- og stormvarsler primært med henblik på søfarten og varsling af forhøjet vandstand i Vadehavet som vores officielle pligter.

- Men vi havde ikke aftaler med politi og beredskaber om at varsle det, vi i dag kalder farligt vejr, forklarer Thyge Rasmussen.

Trykket af medier var ikke så stort som i dag, men meteorologen husker, at han var igennem i radioavisen på DR hver time for at give en status.

Orkanen trak et spor af ødelæggelser efter sig, og forsikringsselskaberne takserede skaderne til 13 milliarder kroner.

Orkanen gik hårdt ud over de danske skove, og op mod fire millioner kubikmeter træ knækkede som tændstikker under de kraftige vindstød.

Væltede træer betød også spærrede veje og ødelagte højspændingsmaster.

Da vagten var forbi klokken 23, var det slut på en helt usædvanlig arbejdsdag for Thyge Rasmussen.

- Det var nok lidt hasarderet, men jeg kørte faktisk hjem i min bil. Det var en dramatisk tur, hvor alt muligt fløj gennem luften.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Klumme

Mit Sverige in memorian

Min barndoms Sverige var også min mors og min farfars Sverige. Det var familiebesøg i min mors moster Adeles røde hus i skoven i Halland. Stedet, der stadig emmede af sommerferie paradis for min mor og hendes broder, Roland, i en svunden tid. Familien passede gården som generationer havde gjort det før dem. Adele og hendes broder, Henning, sled og slæbte med at passe besætningen og dyrke den stenede jord. Familiens blod og jord gik i et. Adele og Henning Nilsson døde mætte af dage, ikke fattige, heller ikke rige. Gravstenene på kirkegården i Hishult minder om, at de udgjorde grundstammen af etniske svenskere. Hårdt arbejde havde de, men til gengæld ærligt arbejde fra en tid med et fornuftspræget Sverige, hvor rettigheder og pligter fulgtes ad. Min farfars mor ankom til København fra Blekinge omkring forrige århundredeskifte lige som 100.000 andre etniske svenskere. Som et broderfolk gled de ind i en dansk hverdag på alle niveauer af samfundet. Kun de mange svenske slægtsnavne minder om fortiden. Min oldemor stod på et tidspunkt alene med farfar. Oldemor klarede skærene, og min farfar fandt sin mors fødested i Mørrum, før han gik bort. Ringen blev sluttet. Min længsel mod Sverige er en stærk, ubetinget kærlighed. Det er svenske traditioner, det er Abba, trubadouren Cornelis Wreeswijk, pianisten Jan Johansson, og gensynsglæde med familien i Helsingborg og Skanør. Det er en togtur med Indlandsbanen til Lapland for 40 år siden. Båndene holder trods de mange år, som er gået. Minderne er mange. Jeg sætter en ære i at tale svensk med min familie. Det er velkendt, at Sverige som humanistisk stormagt er ved at blive ført ud over afgrunden. Klinisk renset for fordomme går der en lige linje fra internationalisten og marxisten, Palmes, Rigsdags forslag i 1975 om at gøre Sverige multikulturelt til dagens verdensrekord i antallet af bombesprængninger og voldtægter. Den grænseløse tolerance over for indvandring udvikler sig til en forbrydelse, når det man tolererer er ondskab. Når politikere ved eller bør vide, at indvandring fra 3. verdenslande forøger faren for personfarlig kriminalitet, så mister de deres legitimitet ved ikke at sige fra. I Sverige har den politiske mangfoldigheds utopi udviklet sig til befolkningens modsvarende trøstesløs dystopi i bedste Blade Runner stil med endeløse kampe mellem bevæbnet politi og velorganiserede indvandrerbander. En officiel statsbegravelse kunne være en passende måde, at ære det Sverige politikerne og et flertal af svenskerne selv har lagt i graven; Midnatssolens, de dybe skoves, Pipi Langstrømpes og Emil fra Lönnebergs underfundige Sverige, men også den moderne velfærdsstat funderet på fred fremgang og sikkerhed. Hvil i fred, du blågule, du vil blive savnet, så længe der er nogen, der kan huske dig, du fria, du fjällhōga nord.

Middelfart

Se hele programmet: Navne til Rock Under Broen 2020 afsløret - med populær popduo som genganger

Annonce