Annonce
Sport

Årets Sportsnavn på Fyn 2019: En mester der kan kvæle sig selv

Lasse Norman Hansen var med på en skype-forbindelse fra sin træningslejr med banelandsholdet.
En stolt Lasse Norman takkede for at være blevet kåret til Årets Sportsnavn på Fyn for anden gang.

SPORTSLØRDAG: Siden 1950 er Fyens Stiftstidendes hæderkronede pris, "Årets Sportsnavn på Fyn", blevet uddelt.

Lørdag eftermiddag - i forbindelse med den store fynske folkefest, Sportslørdag i Odense Idrætspark - blev vinderen for 2019 kåret, og hæderen tilfaldt for anden gang cykelbanens store motor, 27-årige Lasse Norman Hansen, fra Nr. Søby.

- Jeg er glad og stolt, lød det fra Norman på en skype-forbindelse til idrætshallen.

Den stærke rytter er for tiden på træningslejr med banelandsholdet, og det var hans mor, Helle, der modtog prisen på sønnens vegne.

- Tak til min søde mor for at være stand-in for mig og tak for al støtten gennem årene, var meldingen fra Lasse Norman Hansen.

2019 blev et stort år for Lasse Norman Hansen med banelandsholdet både ved VM i polske Pruszkow og EM i hollandske Apeldoorn: VM-bronze som en del af 4000 meter forfølgelses-holdet, VM-sølv i parløb med Casper Folsach, EM-guld som en del af 4000 meter forfølgelses-holdet, EM-guld i parløb med Michael Mørkøv samt EM-sølv i banens mangedisciplin, omnium.

Annonce

Hurtig enighed

Leif Rasmussen, ny sportsredaktør på Sport Fyn, sagde fra scenen i idrætshallen, at komiteen - Fyens Stiftstidende, TV 2 Fyn og Fynske Idræts Forbund - ikke havde taget lang tid om at blive enige om vinderen..

- Årets Sportsnavn 2019 står for alt det, der er essensen i elitesport på allerhøjeste plan. Der er i den grad tale om en udøver, der ofte går langt ud over grænsen for, hvad et almindeligt menneske er i stand til at præstere. Evnen til at kvæle sig selv og bruge sine evner, kræfter og udholdenhed er sononymt med "Årets Sportsnavn på Fyn 2019", konstaterede Leif Rasmussen.

Men 2020 kan blive endnu større for Lasse Norman Hansen - med sommerens OL i Japan. Sammen med Michael Mørkøv ligner Norman guldfavorit i parløbet, og også 4000 meter forfølgelsesholdet står stærkt og er klar til at konkurrere med blandt andet Australien og New Zealand om placeringerne på podiet. Det er endnu ikke afgjort, om Lasse Norman Hansen også skal køre omnium i Japan.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Hundeejer: Barfoed-skilte er idioti

Leder For abonnenter

Sprællevende 100-årig

Det kan ikke have undgået manges opmærksomhed, at det i år er 100 år siden, Genforeningen fandt sted. En begivenhed, som betød, at befolkningen på et landfast stykke Danmark efter at have været tysk siden 1864 igen kunne lade Dannebrog blafre i haven. At de igen kunne vælge, om de ville mødes for at diskutere politik i stedet for at spise kage ved store kaffeborde, som i de mellemliggende år havde udgjort den dansksindede bastion. Men det er nok de færreste, der ved, hvad årene inden Genforeningen førte med sig. Mens mange af os kigger mod andre grænsedragninger for at forstå, hvad fjendtlig magtovertagelse betyder, afslører Genforeningen, at vi er klædt af, når det kommer til vores eget lands historie. Også selv om det kun er få generationer siden, den udspillede sig. Tænk sig, at dansk i knap 50 år var forbudt som undervisningssprog, og at befolkningen søgte at omgå forbuddet ved at oprette skoler nord for den ny grænse, så eleverne alligevel kunne blive undervist i deres modersmål? At disse skoler skulle blive en form for forløber for efterskolerne, der 100 år senere stadig er i høj kurs, når unge skal finde deres identitet? Også selv om identitet i 2020 handler om meget andet end nationalitet. "Hvad kommer Genforeningen da mig ved", spørger den sønderjyskfødte skuespiller Bodil Jørgensen i Grænseforeningens humoristiske jubilæumsvideo, der florerer på internettet, og svaret er kort: Alt. Genforeningen er sprællevende. Hvis vi reelt vil give andet end evnen til at ramme et 12-tal ved eksamensbordet videre til de yngste, kunne vi passende benytte 100-året til at opsøge en af de 650 mindesten, der blev rejst i 1920 for at ære, at Sønderjylland igen blev dansk. Og som Slots- og Kulturstyrelsen har besluttet at frede - et par af dem befinder sig endda på Fyn. Det kunne være starten på en samtale om at høre til et sted, men også om hvad det mon havde betydet, hvis afstemningen i 1920 var blevet et "nej" og et "mojn".

Fyn

Vildt uheld på E20: Tidligst om en måned har politiet et svar

Annonce