Annonce
Underholdning

Årets juleforestilling på Odense Rådhus: En dans fra hjertet

De vilde svaner - en dansefortælling som fortolker H.C. Andersens eventyr om De vilde svaner. En lille piges modige kamp om retten til at tie og kampen for at kunne tale for at frelse sine brødre. Foto: Birgitte Carol Heiberg
Retten til tale og retten til at tie – det er indbegrebet af ytringsfrihed, hvis fortolkningen er op til Det Kongelige Teater Balletskolen Odense. Årets juleforestilling på Odense Rådhus er "De vilde svaner" af H.C. Andersen. Her er ytringsfrihed det punkt, piruetterne drejer sig om. Men forestillingen er meget mere end underholdning. Det er dannelse af de elever, der lægger krop til den avancerede kunstform, som klassisk ballet og moderne dans er.

”Plié, passé, stå, stå…” ordrerne smælder ud over dansesalen, og piger med knold og tricot adlyder. Ensartet og elegant bevæger de sig i klassiske ballet-formationer. Skridt for skridt tager årets juleforestilling form. I dansesalen overfor er det den moderne dans, det handler om.

Det er 5. år i træk, at balletskolen i Odense opfører juleforestilling på Odense Rådhus. I år opføres "De vilde svaner" af H.C Andersen, men fortolket og opført med balletskolens take på eventyret og med fokus på dets værdier tilpasset nutiden.

Annonce

Fakta

De vilde svaner opføres af elever fra Det Kongelige Teater Balletskolen Odense og den gymnasiale dansegrunduddannelse (DGU).

Forestillingen er en fortolkning af H.C. Andersens eventyr De vilde svaner. Forestillingen kører på Odense Rådhus:

Fredag 13. december kl. 17.00 (premiere primært for inviterede gæster).
Lørdag 14. december kl. 13.00, 15.00, 17.00
Søndag 15. december kl. 13.00, 15.00, 17.00 Der kan dog forekomme ændringer.

Oplevelsen koster 30 kroner. Børn op til 12 år er gratis.

Relevant for evigt

Allerede i starten af skoleåret beslutter balletskolens forstander Inge Fjord, hvilket eventyr der skal udgøre årets juleforestilling. - Det er altid H.C. Andersen. Gerne en af hans mere ukendte fortællinger, siger Inge Fjord. Eventyret bliver læst højt for alle skolens elever, og får efterfølgende tid og ro til at bundfælde sig. I dagene efter taler de om, hvilke tanker det har vækket hos dem, og hvordan de tolker det. På den måde bliver eleverne inddraget helt fra begyndelsen. Et storyboard tager form, og eventyret bliver omsat til bevægelse. "De vilde svaner" handler om prinsesse Elisa, der lever lykkeligt sammen med sine 11 brødre. Men da deres far kongen gifter sig igen, bliver han forblændet af den nye dronnings skønhed og trolddomsmagt. Han sender Elisa bort, og dronningen forvandler brødrene til svaner. Med hjælp fra en gammel kone genfinder Elisa sine brødre, der er svaner om dagen, og mennesker om natten. Hun vil gøre alt for at frelse sine brødre. Feen Fatamorgana viser hende i en drøm, hvordan hun skal sy 11 skjorter af nældehør, for at de kan få deres menneskeskikkelse igen. Men indtil det er sket, må hun forblive stum. - Vi synes overhovedet ikke, at H.C. Andersen er fortærsket. Tvært imod er vi først lige gået i gang med at fortolke hans eventyr, og vi synes stadig, at han har mange lag og meget at byde ind med, som stadig er aktuelt for os i dag. Han var ikke bange for det fremmede. For at rejse ud og møde verden, fortæller Inge Fjord.

Tal eller ti

I år er omdrejningspunktet for forestillingen ytringsfrihed. Prinsesse Elisa vælger at være stum, og på samme måde mener Inge Fjord, at man gerne må vælge tavsheden til i dag. - Det handler om retten til at tale og retten til at tie. Hvis man tænker eventyrets værdier ind i nutiden og samfundets brug af sociale medier, giver det mening at vælge tavsheden indimellem. At bruge sin ytringsfrihed til ikke at ytre sig, mener Inge Fjord. Ligesom eventyret er balletskolens forestilling kompleks og fyldt med lag. For det er også en mulighed for at komme væk fra det fine og pigede, som er manges fordom om ballet. I stedet vil skolen gerne vise, at de har noget på hjerte. - Vi vil berige folk, og derfor skal det være en oplevelse for både store og små. Vi plejer at sige, at vi skal ramme hele vejen fra børnehavebørnene til Johannes Nørregård Frandsen, der er H.C. Andersen-professor, og som i øvrigt sidder på forreste række til første forestilling, siger Inge Fjord.

Hvert år til jul optræder balletskolen i Odense på rådhuset. I år er det "De vilde svaner". Foto: Ard Jongsma

En lykkelig slutning

Det er fem år siden, at ledelsen på balletskolen besluttede at vende bøtten og prøve noget helt nyt. I flere år havde der været alt for få publikummer til forestillingerne på rådhuset. Inge Fjord mindes, hvordan hun forsøgte at lokke folk ind fra gaden med gratis kaffe uden det store held. Men hun mindes også det første år med en opsat forestilling på rådhuset. Den dag for fem år siden, da heldet vendte. - Det er vigtigt for vores elever, at publikum ser, føler og mærker dansen og dens vidunderlige univers. Og det er synd for eleverne, når ingen ser dem. Derfor satsede vi alt og lavede en forestilling, i stedet for en klassisk balletopvisning. Jeg var meget nervøs for, om vi overhovedet kunne fylde rådhuset på dagen, men da jeg så køen, der gik hele vejen ned til bronzedamen, græd jeg, for der vidste jeg, at vi havde gjort det rigtige, fortæller Inge Fjord. For mange familier, skoler, børnehaver og plejehjem er juleforestillingen på Odense Rådhus blevet en fast tradition. Men det er også en af de oplevelser, hvor man mærker både passionen og dedikationen bag.

Årets juleforestilling er dramatisk og gør op med ballet som forfinet og piget. Foto: Ard Jongsma.

Forestilling som dannelse

Klassisk ballet og moderne dans har ry for at været nogle af de hårdeste sportsgrene i verden – både mentalt og fysisk. Det er en levevej, man skal arbejde hårdt for at få. Det kræver blod, sved og tårer, masser af hårdt arbejde og kærlighed til dansen. Dansen skal være det hele værd. - Ballet er sjovt, men det er ikke for sjov, som Inge Fjord udtrykker det. Men på Det Kongelige Teater Balletskolen Odense hersker der en særlig gensidig respekt mellem elever og undervisere. De bevæger sig som en enhed, og når frem til det endelige resultat ved at løfte i flok. Men sådan har det ikke altid været. Det er en mentalitet, som ledere og undervisere arbejder hårdt for at opretholde. - Vi kunne sagtens skabe en hel masse solodansere, men det er vigtigt for os, at lære vores elever at løfte i flok. Det handler ikke om mig, mig, mig, men om at skabe et fuldendt værk i fællesskab, fortæller Inge Fjord. Det er essensen af forestillingen, for "De vilde svaner" bliver ikke blot sat i søen for at underholde. Det handler i lige så høj grad om at danne skolens elever. Det er en del af en æstetisk læreplan, hvor samarbejde og det at løfte i flok står højt på listen. - Men det handler også om at lære at være rummelig, glædes på andres vegne, at reflektere og yde sit bedste, fortæller Inge Fjord. Af samme grund bliver de endelige roller i forestillingen først fordelt knap seks uger før, danserne skal være klar til tæppefald. For at fjerne fokus på den enkelte. Samarbejdet ses tydeligt i dansesalene, hvor en gruppe af elever netop er blevet inddelt i de første roller – de tre slags svaner, som Inge Fjord kalder klassiske ballet-svaner, moderne dans-svaner og svaner i forvandling. Den endelige koreografi er endnu ikke på plads, men opstår i et samarbejde, der finpudses og forfines skridt for skridt. Det er ikke kun dansene, der så småt tager form. De detaljerede kostumer er også ved at være klar. Fjer, florlette stoffer, tutuskørt og glimmer er en væsentlig del af udklædningen. Men der er også noget råt over årets kostumer. Blandt andet de svaneformede gasmasker. Mere afsløres der ikke. Resten skal opleves på Odense Rådhus.

I den trykte version af artiklen, står der at forestillingen er gratis. Det er en fejl, som her er rettet.

Når kreativitet og kaos mødes opstår kunsten. Foto: Birgitte Carol Heiberg
Klassisk ballet og moderne dans eksploderer, når skønhed, forbandelse og forvandling strides. Foto: Birgitte Carol Heiberg
Der lægges sidste hånd og fod på koreografien. Foto: Birgitte Carol Heiberg
Det kræver minimum en halv times opvarmning at danse på tåspidssko. Foto: Birgitte Carol Heiberg
Stærke og smidige kroppe bevæger sig som en enhed. Foto: Birgitte Carol Heiberg
Kostumerne er en vigtig del af årets juleforestilling på Odense Rådhus. Foto: Birgitte Carol Heiberg
Gasmasken er et symbol på ytringsfrihed. Balletskolen tolker på H.C. Andersens eventyr De vilde svaner med nutidens øjne. Foto: Birgitte Carol Heiberg
Eleverne på balletskolen og DGU løfter forestillingen i flok. Foto: Birgitte Carol Heiberg
Fjer, florlette stoffer, guld og glimmer er en del af kostumerne. Foto: Birgitte Carol Heiberg
Manden blandt de mange kvindelige dansere er Morten Innstrand, der er kunstnerisk leder på Det Kongelige Teater Balletskolen Odense. Foto: Birgitte Carol Heiberg
Nogle af kostumerne har allerede været prøvet af og fjerene er blevet luftet til arrangementet Best of Odense. Foto: Klaus Knakkergaard
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat For abonnenter

De gamle nyheder, 1944: 25-årig kvinde har kvalt sine to drenge

1994 Politiet i Odense har beslaglagt en større mængde ulovligt knaldfyrværkeri hos en 33-årig odenseansk ungdomsskolelærer. Læreren solgte fyrværkeriet fra sin bil til sine 15-16-årige elever på en af byens knallertskoler. Læreren nåede at sælge 4500 stykker ulovligt knaldfyrværkeri, inden han blev afsløret på skolen af politiets uropatrulje efter anmeldelser. På lærerens privatbolig og i hans bil beslaglagde politiet godt 2500 stykker farligt fyrværkeri, og læreren sigtes nu for at have købt over 7000 stk. fyrværkeri, blandt andet bomber, der var på størrelse med kokosnødder. Da det beslaglagte fyrværkeri er for farligt at have liggende i kælderen på politigården, opbevares det i en civilforsvarsbunker fra krigens tid. 1969 Det hænder, at folk juleaften kommer i tanker om, at de ikke har fået sendt et julekort eller brev til tante Sofie eller bedstefar. Hvad skal man så gøre for at bøde på glemsomheden? For nogle år siden kunne man sende telegrammer hele juleaften og julenat, men det forlyder, at der nu kun modtages livsvigtige telegrammer. - Vi har ikke noget begreb i den forbindelse, der hedder livsvigtigt, siger telegrafbestyrer N.H. Møller, Odense, og det er ikke rigtigt, at der ikke modtages telegrammer juleaften. Ordningen går ud på, at telegrammer, der ikke kan siges at være vigtige, ikke bringes ud, når de indtelefoneres efter kl. 16.30 juleaften eller nytårsaften. I stedet bringes de ud næste morgen kl. 7.00. 1944 På Harnbjerggaard i Humble på Langeland er der tidligt i går morges udspillet et frygteligt familiedrama, idet fodermesterens 25-årige hustru har kvalt sine to drenge på henholdsvis fem og seks år og derefter berøvet sig selv livet. Ved fire-tiden var fodermesteren stået op og gået i stalden for at påbegynde malkningen, som hans kone plejede at være ham behjælpelig med. Da hun imidlertid efter en times forløb ikke var kommet, blev fodermesteren urolig og gik hjem til boligen for at se, om der var tilstødt hustruen noget. Hun ventede sin nedkomst i nær fremtid. I hjemmet fandt fodermesteren de to smådrenge liggende kvalt i deres senge, mens hustruen havde hængt sig i en snor fra dørkarmen.

Annonce