Annonce
Fyn

Årets Fynbo, revymanden Lars Arvad, er en glad og stolt en af slagsen

Den er hjemme: Lars Arvad er netop blevet kåret til Årets Fynbo, og den første og nærmeste til at lykønske er hustruen Michelle. Foto: Michael Bager
Lars Arvad var overrasket, glad og stolt over at blive kåret som Årets Fynbo, men havde trods alt lyttet til et godt råd om at forberede en tale.

Da det hele havde lagt sig, da den første store bølge af kys, knus, kram, og klap på skulderen var ovre, greb Lars Arvad smartphonen og ringede hjem til ungerne.

- Hej, det er Årets Fynbo, indledte han samtalen.

Og det kan revy-entreprenøren kalde sig det næste års tid, hvilket ikke var noget, han havde ventet.

- Jeg er målløs og virkelig overrasket. Jeg havde i det stærke felt af nominerede regnet så lidt med, at det blev mig, at jeg slet ikke har skrevet en takketale. Jeg tænkte, det ville være alt for hovski snovski at være klar med tale, lød det fra Lars Arvad.

Indtil han afslørede, at han alligevel havde en tale klar, fordi Odense Sommerrevys ret nyudnævnte direktør, Jani Lykke Methmann, havde rådet ham til det. Og det ville jo også have været lidt pinligt at stå med hæderen uden at have forberedt et par ord.

Så Lars Arvad hev faktisk et talepapir op ad lommen, hvorpå der stod, at han ikke havde forberedt en tale, så det var lige før, der gik helt meta i det.

Annonce
Med juryen, Birgitte Weinberger, Jørgen Dirksen og Simon Møberg Torp, på den ene side og chefredaktør Poul Kjærgaard på den anden kan lars Arvad lade sig hylde. Foto: Michael Bager

En stolt fynbo

Heldigvis havde den glade Lars Arvad dog en del mere på hjertet:

- Jeg er umanerlig glad og stolt. Ikke kun over at have fået prisen, men over at den drøm, jeg har haft, siden jeg var en lille dreng, der løb rundt i korte bukser ude i Fjordager, er gået i opfyldelse: Drømmen om at lave en stor revy i et telt på Fruens Bøge, som blev kendt og respekteret over hele landet. Vi står i dag med Danmarks tredje største revy, og vi er slet ikke færdige.

Arvad talte også om at være en stolt fynbo:

- Når prisen betyder noget for mig, er det forbi, jeg er fynsk helt ind i hjertet. Jeg elsker brunsviger, rygeost, æggekage og Albani. Jeg elsker sproget, kystbyerne og H.C. Andersen. Da jeg var helt ung, ville jeg gerne skjule, at jeg kom fra Fyn. Da jeg som 18-årig stod til optagelsesprøve på Statens Teaterskole og forsøgte at tale så rigsdansk som muligt, fik Tommy Kenter, som dengang sad i juryen, omgående et skævt smil om munden, da jeg sagde de første ord.

- Den fynske dialekt har noget indbygget i sig. Hvis man taler fynsk, bliver man hurtigt kategoriseret som sø', simpel, go'modi' og naiv. Jeg ved det, for vi bruger det selv flittigt på revyscenen. Men hvis man lærer at stå ved sine fynske rødder og bruger de kvaliteter, der også ligger i den umiddelbare opfattelse af en fynbo, er det kun en fordel. Hvis vi kigger lidt nærmere på ordene, så betyder sø' bare, at man er sød. Simpel – så er man ukompliceret. Go'modi' – så er man nem at omgås. Og naiv – så tror man på det bedste i andre mennesker, lød det fra Lars Arvad, der tilføjede:

- Der er en generel tendens til, at vi fynboer er blevet bedre til at ranke ryggen ude i verden, og hvis jeg har en mikroskopisk andel i det, er jeg pavestolt.

Gift med Årets Fynbo

Inden det blev afsløret, at Lars Arvad fik titlen, havde juryen selvfølgelig holdt en længere tale, der begrundede, at det skulle være lige præcis manden bag Odense Sommerevy, der blev hædret. Under hele denne tale stod Lars Arvad og hustruen Michelle med hinanden i hånden. Det så ud som om, de to hænder knugede hinanden fastere og fastere, efterhånden som juryens tale kastede luns efter luns ud, der pegede entydigt i retning af Lars Arvad som Årets Fynbo.

Arvad slap selvfølgelig grebet i Michelles hånd, da han skulle have blomster og håndtryk fra jury og chefredaktør. Men det var til Michelle, de sidste ord i takketalen blev henvendt:

- Min trofaste livsstøtte Michelle, min elskede hustru: Tak fordi du altid er der, både når det er svært, men også en dag som i dag, når det bare er fantastisk. Og tænk sig: Nu er du er gift med årets fynbo et helt år.

Og så brusede bifaldet, og bølgen af kys, knus, kram, og klap på skulderen satte ind.

Lars Arvad er Årets Fynbo 2019. Foto: Michael Bager
Lars Arvad og Michelle Arvad fejrer kåringen Foto: Michael Bager
Der var en del foto-øjeblikke. Her Årets Fynbo Lars Arvad sammen med filmfestivalchef Birgitte Weinberger og chefredaktør Poul Kjærgaard. Foto: Michael Bager
Professor og centerleder Johs. Nørregaard Frandsen lykønsker den nykårede Larts Arvad. Foto: Michael Bager
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Middelfart

Stort træ spærrede hovedvej: Bilister hjalp med at slæbe grene og dirigere trafik

Leder For abonnenter

Parkering på fortove: Helt ærligt, vi er jo ikke Sverige

Lov er lov, og lov skal holdes, og derfor er vi på denne plads normalt stærke tilhængere af at overholde loven. For landets love, regler, forordninger, cirkulærer, rammer og aftaler er med til at skabe et samfund, hvor alle er stillet ens, uanset økonomisk, aldersmæssig, social, politisk, seksuel eller trosmæssig baggrund og orientering. Alligevel vil vi gøre en undtagelse i sagen om de rigide parkeringsregler, der omtales i avisen i dag. Regler, der gør, at en flyttemand ikke kan parkere sin flyttebil uden for den ejendom i et par timer, mens han bærer sofaer, lænestole og køkkengrej i flyttekasser ud i den ventende bil. Regler, der gør, at en vvs'er ikke kan parkere sin varevogn på et fortov for at løse et akut opstået problem med et lækkende vandrør i en etageejendom. Det er ganske enkelt for stift, for rigidt, for drakonisk. Danmark er et regelsamfund, og hurra for det. Men vi er ikke Sverige. Og vi skal have plads til, at vi også kan bo og leve i vores egne byer. Derfor skal en håndværker selvfølgelig kunne foretage en midlertidig parkering på et fortov uden at skulle frygte en parkeringsbøde. Det er klart, at vores gader og stræder ikke må ende i det rene kaos med biler parkeret på syditaliensk manér; på kryds og på tværs og på langs. Derfor skal vvs'eren, flyttemanden og tømreren parkere med den yderste omhu og omtanke, så han ikke er med til at skabe farlige situationer i trafikken, når gående eller cyklende skal udenom den parkerede lastvogn. Man kan mene, at håndværkere, flyttemænd og andre, der føler trang til at parkere på et fortov i en snæver vending, blot kan vælge lovlydighedens vej og anmode kommunen om en midlertidig parkeringstilladelse. Men helt ærligt: Hvor bureaukratisk kan verden blive? Lykkeligvis udviser mange parkeringsvagter allerede i dag konduite og sund fornuft i disse situationer og undgår at uddele bøder. Det er klogt og bestemt et eksempel til efterfølgelse. For helt ærligt. En flyttebil på et fortov skal der altså være plads til. Også selv om lov er lov.

Danmark For abonnenter

Tusindvis af borgere betaler allerede mere end gennemsnittet: Nu risikerer de højere skat efter udligningslussing

Annonce