Annonce
Fyn

Her er Årets Fynbo: Revydirektørens bette drøm gik i opfyldelse

Lars Arvad blev lørdag kåret som Årets Fynbo ved et arrangement hos Fyens Stiftstidende i Odense.
Odense Sommerrevys 40-årige direktør Lars Arvad blev lørdag formiddag kåret til Årets Fynbo.

Drøm blev til virkelighed, da det lørdag sidst på formiddagen blev tid til at udnævne Årets Fynbo ved et arrangement hos Fyens Stiftstidende i Odense.

For juryens valg faldt på odenseaneren Lars Arvad, der er skuespiller og direktør for Odense Sommerrevy, der de seneste par år har nydt stor succes.

I den seneste udgave af Odense Sommerrevy fremførte Lars Arved selv nummeret "En bette drøm", der handler om, at han drømte om at blive Årets Fynbo.

Og i forbindelse med et interview i Fyens Stiftstidende med finalisterne til at blive Årets Fynbo, sagde Lars Arvad for nylig til Fyens Stiftstidende, at han ville blive både beæret og stolt over en sådan udnævnelse.

Årets Fynbo er fynsk hele vejen igennem. Lars Arvad er 40 år gammel, født i Odense og opvokset i Agedrup. Han bor i Seden med sin kone Michelle og deres tre sønner.

Han har i mere end 20 år lavet revy i Odense. Først på Fjordagerscenen med "Panik i teltet" og siden "Revy i teltet". Fra 2009-2015 Odense Vinterrevy på Magasinet. Fra 2016 Odense Sommerrevy på Engen i Odense. Odense Sommerrevy blev kåret til årets bedste revy i 2018.

Han er uddannet skuespiller fra Aarhus Teater i 2006, hvor han var fastansat frem til 2008. Han læste til folkeskolelærer med linjefag i dansk, samfundsfag og sløjd, inden han blev optaget på skuespillerskolen i Aarhus.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Sprællevende 100-årig

Det kan ikke have undgået manges opmærksomhed, at det i år er 100 år siden, Genforeningen fandt sted. En begivenhed, som betød, at befolkningen på et landfast stykke Danmark efter at have været tysk siden 1864 igen kunne lade Dannebrog blafre i haven. At de igen kunne vælge, om de ville mødes for at diskutere politik i stedet for at spise kage ved store kaffeborde, som i de mellemliggende år havde udgjort den dansksindede bastion. Men det er nok de færreste, der ved, hvad årene inden Genforeningen førte med sig. Mens mange af os kigger mod andre grænsedragninger for at forstå, hvad fjendtlig magtovertagelse betyder, afslører Genforeningen, at vi er klædt af, når det kommer til vores eget lands historie. Også selv om det kun er få generationer siden, den udspillede sig. Tænk sig, at dansk i knap 50 år var forbudt som undervisningssprog, og at befolkningen søgte at omgå forbuddet ved at oprette skoler nord for den ny grænse, så eleverne alligevel kunne blive undervist i deres modersmål? At disse skoler skulle blive en form for forløber for efterskolerne, der 100 år senere stadig er i høj kurs, når unge skal finde deres identitet? Også selv om identitet i 2020 handler om meget andet end nationalitet. "Hvad kommer Genforeningen da mig ved", spørger den sønderjyskfødte skuespiller Bodil Jørgensen i Grænseforeningens humoristiske jubilæumsvideo, der florerer på internettet, og svaret er kort: Alt. Genforeningen er sprællevende. Hvis vi reelt vil give andet end evnen til at ramme et 12-tal ved eksamensbordet videre til de yngste, kunne vi passende benytte 100-året til at opsøge en af de 650 mindesten, der blev rejst i 1920 for at ære, at Sønderjylland igen blev dansk. Og som Slots- og Kulturstyrelsen har besluttet at frede - et par af dem befinder sig endda på Fyn. Det kunne være starten på en samtale om at høre til et sted, men også om hvad det mon havde betydet, hvis afstemningen i 1920 var blevet et "nej" og et "mojn".

Odense

Hundeejer: Barfoed-skilte er idioti

Fyn

Vildt uheld på E20: Tidligst om en måned har politiet et svar

Annonce