Annonce
Faaborg-Midtfyn

Årets første røde huer på Midtfyn: - Det er bare så dejligt, at det er overstået

Det var store smil hos de tre studenter, som blev årets første på Midtfyns Gymnasium, og som nu kan nyde to ugers fejring. Foto: Amanda Flyvbjerg

Der var smil og tårer på Midtfyns Gymnasium mandag morgen. Sammen med to andre blev Anna Bech Skougaard nemlig årets første studenter fra gymnasiet.

Ringe: Nervøsiteten kan mærkes i den lille gang på Midtfyns Gymnasium.

Særligt hos Anna Bech Skougaards mor, far, søster, bedsteforældre, kæreste og veninder, der står og venter spændt. Om kort tid kommer Anna Bech Skougaard nemlig ud fra det grønne bord - eksamenslokalet - og skal have den røde hue på.

Sammen med to andre er hun de første STX-studenter fra Midtfyns Gymnasium i år 2018. Og da klokken er omkring 8:50 kommer en lyshårede pige i bordeaux rød kjole ud fra et af eksamenslokalerne. Huen bliver med stor glæde og tårer sat på hovedet af lillesøsteren. Endelig kan Anna Bech Skougaard kalde sig student.

- Det er bare så dejligt, at det er overstået, siger den nyudklækkede student, der har været oppe i AT og afsluttet med et 10 tal i huen.

Selvom det endelig er et overstået kapitel, har den sidste tid ikke været så hård ved Anna Bech Skougaard, som man måske forestiller sig, at perioden op til den afsluttende eksamen er.

- Det har faktisk været okay. Jeg har kun haft to mundtlige eksamener, så jeg har haft to ugers forberedelse til den her, siger hun og tilføjer:

- Nu skal vi fejre det med champagne og så skal jeg til studenterhygge med de andre fra klassen senere, siger Anna Bech Skougaard.

Men efter den søde studentertid er det igen tid til at vågne af et vækkeur.

- Jeg skal have fundet mig et arbejde. Og så vil jeg ud at rejse, siger studenten.

Annonce
Anna Bech Skougaard fik huen sat på hovedet af lillesøsteren. Foto: Amanda Flyvbjerg

Kun 10 er frafaldet

Over de næste par uger vil 166 - forhåbentlig 168 - fra Anna Bech Skougaards årgang blive studenter. Det er kun 10 færre, end der startede i de syv 1.g-klasser for tre år siden.

Usikkerheden på de to skyldes, at alle 168 elever fra årgangen er blevet indstillet til den afsluttende eksamen, men der er to, der skal have et bestemt karaktergennemsnit for at bestå. Men det burde ikke blive et problem ifølge rektoren.

- Den ene mangler en eksamen og skal bare have 00 i karakter for at bestå. Den anden mangler to og skal have 3,5 i gennemsnit. Det er vores forventning, at det klarer de, siger Søren Hvarregaard, rektor på Midtfyns Gymnasium.

Her ses de tre nyudklækkede studenter lige inden, flaget bliver hejst. I midten ses Anna Bech Skougaard. Foto: Amanda Flyvbjerg
Det var de tre studenter, der fik lov at bruge kræfter på at få dannebrog mod tops. Foto: Amanda Flyvbjerg
Anna Bech Skougaard med det store smil gik på musiklinjen på Midtfyns Gymnaisum. Foto: Amanda Flyvbjerg
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Ghettopakke: Aktuelle tal, tak

Der er ikke længere blot én, men nu to rigtig gode grunde til, at partierne bag den såkaldte ghettopakke tænker sig godt om og justerer kriterierne, inden de pålægger en række kommuner at begynde nedrivning af boligområder på den hårde ghettoliste. Med et bredt flertal bestående af seks partier bag ghettopakken må man udlede, at dette tiltag mod socialt udsatte parallelsamfund har solid folkelig forankring. Men den folkelige forståelse kan hurtigt skrumpe ind, hvis det viser sig, at et nedrivningsdiktat har et grotesk skær af tilfældigheder. Det har stødt mange borgere, at Odense Kommune tilbyder flyttepenge til dømte kriminelle i boligområder, der risikerer at havne på den nye ghettoliste, som sendes ud til december. Forargelsen er forståelig, selv om kommunen kun reagerer som alle andre, der ser en kæmpeudgift tårne sig op forude: Man forsøger at undgå den. Og her er der tale om, at nogle færre beboere med en plettet straffeattest i et par opgange måske er afgørende. Senest er det kommet frem, at nedrivning kan blive udløst af, hvad man kan kalde bagatelkriminalitet. Hvis en person får en bøde og ikke betaler den, havner sagen i retten, hvor personen får en dom. Ifølge et datatræk hos Fyns Politi for 2017 og 2018 har otte personer med adresse i det nedrivningstruede boligkvarter Solbakken i Odense fået en dom på grund af en ikke-betalt bøde. Disse eksempler belaster altså Solbakken i ghettoregnskabet og kan i sidste ende betyde nedrivning. Venligt udlagt vil det være et papirtyndt grundlag. Boligminister Kaare Dybvad besøgte et af Odenses udsatte boligkvarter for nogle dage siden og havde ingen bemærkninger til kommunens flyttehjælp til kriminelle. Derimod stillede Dybvad i udsigt, at de tal, der skal danne grundlag for ghettolisterne, skal være så aktuelle som muligt. Hvis det skal forstås sådan, at de 11 måneder gamle tal, der bruges i dag, ikke dur, er det en god erkendelse, selv om skrotning bør være en selvfølge. Betryggende vil det også være, hvis partierne bag ghettoaftalen giver opgørelsesmetoden et eftersyn. På landsplan berører ghettoplanen flere tusind mennesker og koster mange milliarder. Derfor skal kriterier og udførelse være uangribelig.

Danmark

Nederlag til styrelse: Skandalelæge må fortsætte med at omskære drengebørn

Annonce