Annonce
Fyn

Årets første kartofler er atter fynske - og i år kan fynboer også købe dem

De første danske kartofler anno 2020 er dyrket af Karl Larsen i Herrested, og de sælges fra fredag i de Coop-supermarkeder, som tør binde an med dem. Kartoflerne koster nemlig 125 kroner pr. 200 gram. Arkivfoto: John Fredy.
Et kilo af årets første danske kartofler kan fås for 625 kroner. Hvis du altså kan finde dem, for der er ikke mange af dem.

Herrested: Datoen rykker sig år for år, og fra fredag 21. februar kan årets første kartofler fra en dansk avler købes i udvalgte forretninger. Sidste år kom de første danske kartofler til salg 2. marts, og i 2018 var det 8. marts.

Som det var tilfældet sidste år - og året før - er det Karl Larsen, som har produceret kartoflerne i drivhus i Herrested på Østfyn.

Det er dog en spise for de få. Indkøber hos Coop Thomas Skjoldby fortæller, at de to vareterminaler, som dækker henholdsvis Sjælland og Fyn/Jylland får 20 kasser hver. I hver kasse er der syv bakker med hver 200 gram kartofler - det vil sige 56 kilo i alt.

Fredag lander der yderligere 20 kasser på hver af Coops terminaler, oplyser Thomas Skjoldby.

En bakke af de ny kartofler koster 125 kroner, og de bliver solgt i udvalgte Kvickly- og SuperBrugsen-forretninger samt i Irma-butikker på Sjælland og i hovedstadsområdet.

Tidligere er kartoflerne kun blevet solgt på Sjælland, men Thomas Skjoldby oplyser, at hvis butikker på Fyn bestiller dem, vil de også blive solgt på øen, hvor de er dyrket.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Der er lys - også i den mørke tid

Da Hitlers sorte fugle fløj over Danmark i de tidlige morgentimer for 80 år siden, var det begyndelsen på fem mørke år. Begivenhederne 9. april 1940 var imidlertid også begyndelsen til, at danskerne endnu engang indså, at det lille land højt mod nord ikke kan klare sig alene. Læren af besættelsen var derfor blandt andet, at vi aktivt skal indgå i samarbejder, der rækker langt ud over vores egne grænser, hvis vi skal kunne løse vores sikkerhedsmæssige, politiske og økonomiske problemer. Derfor er 9. april 1940 på den ene side en sort dag, på den anden side en lysets dag, fordi det da stod klart, at vi er nødt til at binde os tæt sammen med andre lande for at løse fælles udfordringer. Besættelsen er på sin vis baggrund for Danmarks engagement i krigene på Balkan, i Irak og i Afghanistan. Den er også årsagen til, at danske politifolk og jurister og folkeretseksperter har været udstationeret i talrige stater verden over. Og den er katalysator for vores tætte samarbejde med andre europæiske og vestlige lande i EU, FN, Nato, WHO og talrige andre internationale institutioner og sammenslutninger. Bevares: Det er ikke, fordi dansk forsvars- og udenrigspolitik har været konsekvent. Fodnotetiden i 1980'erne står som et lavpunkt i vores omgang med vores allierede. På samme måde er danskernes til tider meget valne holdning til EU-samarbejdet et problem. Det ændrer imidlertid ikke på, at vi qua besættelsen har forstået det betydningsfulde i at samarbejde med andre. Også, når epidemier raser. Engang var Danmark et lille, fattigt land. Lille er landet stadig, men det har udviklet sig til at høre til blandt de rigeste lande i verden. Det skyldes ikke, at vi har store mængder af naturressourcer eller et særligt gavmildt klima. Det skyldes vores evne til at samarbejde med andre lande. Besættelsen og de mørke år, der fulgte, understreger - ligesom alt, hvad der er sket i de seneste måneder - at det er vigtigt, at vi fortsat forpligter os i EU, Nato og andre organisationer, der er med til at holde verden rundt om os i balance. Uden EU og uden Nato ville vores økonomiske, politiske og sikkerhedspolitiske grænser engang været blottet. Derfor skal vi holde fast i at ville samarbejde. Også i disse tider. For der er lys i den mørke tid.

Annonce