Annonce
Gear

Årets bil i 1977 var en lille sensation

Alting var næsten kantet på Fiesta i 1976. Alligevel virker den velholdte model fortsat frisk i designet. Foto: Ford

Ford Fiesta blev en overlegen vinderbil og var en af tidens bedste minibiler.

I begyndelsen af 1970'erne, da oliekrisen var i alles tanker, blev Fiestaen næsten en personlig mission for Fords daværende direktør, Henry Ford II.

Med en næsten passioneret tro på små biler samlede han sit firma omkring missionen "at skabe en ny lille bil til hele verden" og var personligt involveret i hvert et skridt af den lange proces.

40 hk og en motor på kun 1,0 liter var måske ikke imponerende værdier, men Fords nye Fiesta var en sensation, da den blev lanceret i 1976. Forden var dog ikke teknisk avanceret, men konstrueret enkelt med motoren på tværs foran og forhjulstræk, men man havde som noget højst usædvanligt haft mekanikere og reservedelsfolk med i udviklingen af bilen, hvilket betød, at den var simpel og nem at reparere, og reservedelspriserne var lave.

Med sit karakteristiske hatchback-design blev den næsten øjeblikkeligt en succes på samme måde som Renault 5 og VW Polo. Fiestaen blev også kendt for sine glimrende køreegenskaber, som vi kunne nikke genkendende til, da vi for nogle år siden kørte en tur i originalen.

I forhold til Fiat 127, som var et af forbillederne, kører Fiesta næsten som en moderne minibil, selv om du må undvære servostyring og moderne sikkerhedsudstyr. Den styrer sikkert rundt i de krogede kurver, og man sidder godt i sæderne med udsigt til et spartansk, men gedigent instrumentbord.

Annonce

Ford Fiesta i 1977

Brødtekst

Ford FiestaL/B/H: 357/157/131 cm.Motor: Firecylindret rækkemotor på 1,0 liter.

Ydelse: 40 hk

Topfart: 137 km/t.

Vægt: 715 kg.

Pris i 1977: 36.978 kroner.

Interiøret var spartansk, men her i topversionen, Ghia, dog alligevel ganske luksuriøst. Foto: Ford

Let i klassen

På motorvejen strækker den ud ved 137 kilometer i timen. Med en vægt på kun 700 kg var Fiesta blandt de letteste og mest økonomiske i klassen. Ved 90 kilometer i timen kunne den køre 18 km/l.

Samtidig var bagagerummet stort for miniklassen: 1200 liter, når bagsædet blev foldet sammen.

Bilen er nem at manøvrere, for der er et rigtig godt udsyn fra forsædet, og under rangering er det blot at sigte efter bagrudens underkant, for den er lig med slutningen af bilen.

Bil og pris matchede: En Fiesta kostede i 1976 fra 36.978 kroner. Produktion og afsætning gik strygende.

Den første million Fiestaer blev fejret allerede i 1979.

I 1983 fik den et omfattende facelift, men Ford ventede helt til 1989, før man introducerede en helt ny model, hvis design mindede lidt om en anden succesfuld minibil, Peugeot 205.

Senere kom en Fiesta XR2, en lille gaderacer henvendt til yngre mennesker. Foto: Ford
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Regler må stoppe elløbehjul-rod

’Elløbehjul roder i bybilledet’. ’Elløbehjul kører for hurtigt der, hvor der er mange mennesker’. Sådan lød det i min radio i anledning af, at transportminister Benny Engelbrecht mandag holdt møde med de kommuner – deriblandt Odense - hvor det i dag er lovligt at køre på elløbehjul, og hvor elløbehjulene i dag fylder alt for meget i bybilledet på den kedelige måde. Både når de er i brug, og når de ikke er. Men radioværten kunne næsten ikke sige det mere forkert. Hvis et elløbehjul – som oftest ligger og – flyder et sted på gaden, så er det, fordi den person, der senest har brugt det, bare har smidt det. Uden så mange andre hensyn end at det lige passede mig bedst der. Og hvis der er for meget fart på elløbehjulet, så skyldes det udelukkende den, der styrer tempoet. For selvom elløbehjul er smarte, sjove og et godt alternativ til flere biler på vejene, så kan de hverken flytte sig fra et sted fra et andet eller sætte farten uden hjælp fra et menneske. Ansvaret for det rod, som er opstået i kølvandet på lovliggørelsen af elløbehjulene, ligger kun ét sted: Hos dem, der bruger dem. Det er derfor, der er opstået et behov for regler. Fordi tankeløsheden og fraværet af hensyntagen lever for godt hos nogle af dem, der bruger elløbehjulene. Vi skal alle sammen være her og kunne færdes sikkert i trafikken. Så det er mit ansvar, at jeg kigger mig for, inden jeg går over en vej – at jeg ikke bare træder ud i forventning om, at de hjulede trafikanter standser. Det er mit ansvar, at jeg sætter min cykel i et stativ eller i det mindste parkerer den, så den fylder mindst muligt på et fortov, fordi jeg lige skal hente et par bukser, en fløderand eller fire tallerkener. Og det er mit ansvar, at jeg ikke parkerer min bil foran en ud- eller indkørsel, så jeg spærrer vejen for andre. Men nogle brugerne af elløbehjul er ikke det ansvar voksent eller bevidst, og så må der regler til. Og sanktioner til dem, der ikke kan finde ud af at følge dem. Selvom det ville været meget nemmere, hvis vi bare ryddede op efter os selv og tog hensyn til andre.

Annonce