Annonce
Odense

Året har 11 andre måneder

Efter den hektiske julemåned venter hverdagen på Frelsens Hær Odenses korpsledere, Lone Lehim og Ole Hansen. En hverdag hvor der også arbejdes med at hjælpe fattige fynboer. Arkivfoto: Michael Bager

Lige nu er der fuld fokus på julehjælp og Fyn hjælper Fyn. Men de fattige er også fattige resten af året, og der spiller Frelsens Hær også en rolle.

Lige nu er der travlhed. 463 breve er sendt ud til folk - langt overvejende børnefamilier, men også enkelte enlige - med det glade budskab, at de er blevet indstillet til julehjælp hos Frelsens Hær Odense. 598 havde ansøgt

På torsdag bliver hjælpen delt ud. Korpsleder Lone Lehim fortæller, at alle 463, der er blevet indstillet til hjælp, får hjælp. Men hvis der ikke kommer penge nok i kassen i Fyn hjælper Fyn og ved andre donationer samt de indsamlinger, Frelsens Hær selv står for, kan man risikere at skulle nedsætte størrelsen af de gavekort, som er hoveddelen af julehjælpen. Gavekort hvis størrelse - mellem 300 og 1000 kroner - afhænger af antallet af børn i husstanden.

Ud over gavekort er der også fysiske ting i julehjælpsposerne. Lego har gennem mange år været fast leverandør af legetøj til alle børnefamilierne. Red Barnet er nye givere af nyvaskede, genbrugte bamser fra genbrugsbutikkerne - også til glæde for børnefamilierne. Derudover vil der blandt andet være småkager og marcipan samt frugt og grønt fra Fødevarebanken.

Annonce

Sådan kan du hjælpe

Fyens Stiftstidende samler ind til fordel for Frelsens Hær, som igen i år har fået et rekordstort antal ansøgninger om julehjælp.

Du kan hjælpe ved at indbetale et beløb, stort eller lille, i banken eller via Mobilepay.Bank (gerne netbank):Reg. nr. 4366konto nr. 3362275032Mærk indbetalingen: "Fyn hjælper Fyn"Mobilepay:Tlf. nr. 85 86 85 - (der kun er seks cifre i nummeret)Alle firmaer og enkeltpersoner, der bidrager, får deres navn nævnt i Fyens Stiftstidende og på Fyens.dk, medmindre de ønsker at være anonyme og selv gør opmærksom på det ved indbetalingen.Da vi ikke får tal fra banken i weekenden, kommer næste liste over bidragyderne i tirsdagsavisen.

Resten af året

Julemåneden er en travl tid. Og en tid, hvor folks generøsitet og gavmildhed traditionelt er på toppen. Men året har 11 andre måneder, og der er de fattige også fattige. I den tid arbejder Frelsens Hær på at hjælpe nogle af de folk, der også får julehjælp. Ikke så meget økonomisk som gennem aktiviteter og samtaler.

Walk and talk næsten hver torsdag, hvor man mødes og går en tur, mens der bliver talt om stort og småt, er et af de nyere tiltag. Noget andet er spilleaftener, der ikke handler om musik, men om Ludo og andre klassiske brætspil.

Det, der nok fylder mest for korpsleder Lone Lehim, der også har titel af familiekonsulent, er familiegrupperne, der mødes hver anden onsdag. En aktivitet, der er målrettet enlige mødre og varer godt to timer.

Først er der fælles samling med kaffe, te, saft og frugt. Derefter er der en gruppe af frivillige, der tager sig af børnene og leger med dem, mens mødrene kan få noget voksentid sammen.

Det, der fylder

Korpsleder Lone Lehim forklarer, at hun taler med mødrene og lytter til, hvad det er, som fylder i deres hverdage. Det er selvfølgelig de økonomiske vanskeligheder. Ofte handler det også om, hvordan forholdet til eks-mænd er.

- Og så er der en ting, der fylder rigtig meget, siger Lone Lehim: Forholdet til det offentlige, systemet.

- De føler, at de hele tiden må kæmpe med systemet, tilføjer korpslederen, som også noterer sig, at mange har følelsen af, at det er svært at komme videre, at komme ud af fattigdommen.

På onsdag skulle der egentlig have været familiegruppe, men det bliver ikke til noget på grund af juletravlheden. Men når julens hektik har lagt sig, og et nyt år er sunget ind, bliver det atter hverdag. Så begynder de 11 måneder om året, der ikke handler om julehjælp, men om alle de andre aktiviteter.

Såsom netop familiegruppen, hvor, som det hedder på Frelsens Hærs Odense hjemmeside, "de voksne kan tale sammen om de små og store vanskeligheder, de støder på i dagligdagen. Det kan været noget om lommepenge til børnene, børnenes skole eller spørgsmålet om, hvornår børnene skal være hjemme om aftenen. Det kan være problemer på arbejdspladsen eller med kommunen - eller det kan være helt praktiske opgaver."

Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Ole H. hos Aktive Seniorer

Klumme

En livsingrediens, du ikke må f**** med

Det var blevet mørkt, da de to ladvogne endelig kørte afsted - fyldt med alskens indbo. Stumtjeneren, skænken, lænestolen og alt det andet habbengut, der vidnede om, at et liv engang var blevet levet med tingene. Huset, som tingene kom fra, var lige så mørk som aftenen. Jeg har set husets to gamle beboere mange gange. Sludret med dem om campingvognen, ferien sydpå og julefrokosten i pensionistklubben. Om længslen efter besøgene, der pludselig stoppede – og sorgen over det. ”Hvorfor?”, hang altid tungt i luften. En dag var kvinden væk. Demensen havde taget hende, sagde nogle. Længe efter konen forsvandt, så jeg manden gå alene frem og tilbage på vejen. Han så fortabt og trist ud. Ensom. I stedet for at tage kontakt til den gamle mand, begyndte jeg at ”gemme” mig, når jeg så ham. Bag min telefon, mit pandehår eller mælken, der i raketfart skulle på køl. For jeg har jo virkelig travlt, ikk’? Åbenbart alt for meget om ørerne til at give den gamle mand fem minutter af min tid (for hvad nu, hvis han, ligesom Fakta, gerne ville have, at jeg blev lidt længere?). Dét var der altså ikke tid tid. Nu er manden også væk. Det har han været et godt stykke tid. Jeg har taget mig selv i at hold øje med, om han kom forbi min vindue. Det gjorde han ikke. Mon han er død lige som livet i huset? Er han kommet på plejehjem? Er der overhovedet andre end mig, der har bemærket, at han er væk? Jeg ville ønske, at jeg kunne spole tiden tilbage. At jeg havde taget hovedet ud af r**** og talt med min næsten nabo, som jeg gjorde for år tilbage. For hvad er egentlig mere vigtigt end, at vi ser hinanden og tager os tid til hinanden? Relationer er det vigtigste i verden. Det er dem, der er med til at holde ensomheden fra døren. Relationer får os til at føle os i live. Studier viser faktisk, at det skærer år af vores levetid, hvis vi ikke er en del af relationer. Det tomme hus og møblerne på vognenes lad fik mig for alvor til at vende blikket mod en af mine relationer, hvor mørket er ved at falde på. Det fik mit til at tænke på, hvordan tid er en livsingrediens, vi ikke må f**** med. En dag har vi ikke mere tid at give af. Vi skal sænke farten og lade være med at spilde tiden på at brokke os over vejret eller lørdagens genudsendelser på tv. Tidsspilde er det også at bære nag, være vrede over fortiden, at kæmpe for at få ret eller for at ændre andre. Vi skal give hinanden vores (nu)tid. Være sammen med de mennesker, vi holder af. Tale med hinanden – naboen, forældre, kassedamen, ens børn, taxichaufføren, venner. Give hinanden kys, kram og komplimenter. Hver dag. Dét er en god måde at bruge tiden på.

Annonce