Annonce
Odense

Åbning af Kunstmuseum Brandts: Hundredvis til åbningsfest

Nogle af de nyere, indkøbte værker kan ses i den permanente samling. Foto: Michael Bager
Hundredvis af mennesker kom torsdag til åbningsfest på Kunstmuseum Brandts og hørte en museumsdirektør fortælle om sit livsvalg, og en anden interviewe museets arkitekt Kristian Isager om byudvikling.

Der var en gang en lille dreng, der besluttede sig for at blive en helt ligesom tegneseriefiguren Corlo Maltese. Han ville være sådan en sej, uforudsigelig fyr, der rejste til fremmede egne i verden og observerede dem, og derfor gik det til, at hans første store rejse efter gymnasiet blev en tur midt ud i Sibirien og hans adgangsbillet til en eventyrlig karriere et studie i etnologi.

Drengen er Rane Willerslev, direktør for Nationalmuseet i København, der torsdag var en af talerne ved åbningsfesten for Kunstmuseum Brandts. Fra amfiscenen kom han med sit bud på, hvorfor museer først og fremmest skal indeholde ting, der kan sætte gang i fantasien.

- Corlo Maltese er selve dét at leve i nuet, og han blev min indgang til eventyret. Den indgang, som det for alle mennesker gælder om at finde, sagde museumsdirektøren.

- Når man tager eventyret ud af videnskaben, bliver det dogmatisk - det er farligt for det enkelte individ, men det er også farligt for institutionerne.

Annonce

Det er for tidligt at sige, hvordan huset kommer til at udvikle sig. Om det bliver bygget om. Næste år skal der ligge en projektplan klar, og først derefter skal vi søge fonde. Hvis det hele kan lade sig gøre inden for fem år, er jeg meget glad.

Bolette Christensen, bestyrelsesformand for Kunstmuseum Brandts

Om ånden i flasken

Flere hundrede mennesker havde valgt at være med i fejringen, da byens kunstmuseum markerede at have sat sig på samtlige 8000 kvadratmeter i den gamle klædefabrik. En udvikling, som arkitekten bag husets forvandling fra industri til kultur i 1980'erne, Kristian Isager, de senere år har fulgt fra sidelinjen.

- Jeg opfatter huset som værende i evig forandring. Det handler om at bevare ånden i flasken og ikke pille ved sjælen, men det synes jeg heller ikke er sket, sagde han, inden han fik sat en mikrofon på og skulle indgå som en del af en talk sammen med Brandts' direktør, Mads Damsbo.

Emnet for samtalen var Odenses udvikling.

- Hvad er det, de gamle huse kan, spurgte Mads Damsbo, og omkring 70 af gæsterne lyttede med, da Kristian Isager svarede:

- Ja, i dag kan vi jo rejse ud i verden for ingen penge, og når jeg læser i den lokale avis' rejsetillæg, er det ofte Venedig, Prag, Rom, vi rejser til. Byer, der er kendetegnet ved, at kulturen er tydelig.

Kundeundersøgelse

Ifølge Kunstmuseum Brandts bestyrelsesformand, Bolette Christensen, er torsdagens åbning bare første del af en længere udviklingsplan. Bestyrelsen har allerede sat skub i en kundeundersøgelse, der skal gøre den klogere på museets gæster og dermed muligheden for at tilpasse oplevelsen til dem.

- Det handler om at blive overrasket over at komme her, og det handler om dannelse. Vi vil gerne lave Kunstmuseum Brandts til et sted, hvor odenseanerne kommer, men også et sted, som får folk til at dreje af fra motorvejen, fordi de bliver nødt til at køre ind og se, hvad der sker, sagde hun.

- Man får så mange oplevelser tilbudt, og vi skal kunne være med. Det er for tidligt at sige, hvordan huset kommer til at udvikle sig. Om det bliver bygget om. Næste år skal der ligge en projektplan klar, og først derefter skal vi søge fonde. Hvis det hele kan lade sig gøre inden for fem år, er jeg meget glad.

Nationalmuseets direktør, Rane Willerslev, er kæmpefan af den italienske tegneseriefigur Corto Maltese, der det næste år er på Brandts' udstillingsprogram. Foto: Michael Bager
For fremtiden vil Kunstmuseum Brandts byde på flere talks, men allerede torsdag blev der taget hul på konceptet. Her husets arkitekt Kristian Isager i samtale med direktør Mads Damsbo. Foto: Michael Bager
Efter ni sæsoner á otte afsnit med Kunstquizzen er tv-vært Adrian Hughes også velbevandret i Brandts værker. Ved åbningen var han konferencier og hjalp publikum på vej i udstillingen ved blandt andet at fortælle om fynske Camilla Berners koreograferede buketter, der er nye i samlingen. Foto: Michael Bager
Folketingspolitiker og tidligere minister Bertel Haarder, der er medlem af Brandts' bestyrelse, hilste på sin partifælle i Odense, by- og kulturrådmand Jane Jegind (V). Foto: Michael Bager
Det lokale band Solsort spillede, da Kunstmuseum Brandts inviterede indenfor. Foto: Michael Bager
Et nyt og større Brandts åbner med musik og taler. Foto: Michael Bager
- Jeg er stolt af at bo i en by med et museum som Brandts, sagde rådmand Jane Jegind (V) i sin tale. Foto: Michael Bager
Et nyt og større Brandts åbner med musik og taler. Foto: Michael Bager
Jane Jegind. Et nyt og større Brandts åbner med musik og taler. Foto: Michael Bager
- Sammen med Det Ny H.C. Andersens Hus vil vi gerne være byens nye fyrtårn, sagde museumsdirektør Mads Damsbo. Foto: Michael Bager
Et nyt og større Brandts åbner med musik og taler. Foto: Michael Bager
Et nyt og større Brandts åbner med musik og taler. Foto: Michael Bager
Et nyt og større Brandts åbner med musik og taler. Foto: Michael Bager
Rane Willerslev, Mads Damsbo. Et nyt og større Brandts åbner med musik og taler. Foto: Michael Bager
Et nyt og større Brandts åbner med musik og taler. Foto: Michael Bager
Et nyt og større Brandts åbner med musik og taler. Foto: Michael Bager
En af fire talere vd åbningen var den italinske ambassadør Luigi Ferrari, der var inviteret som landsmand til Hugo Pratt - tegneren bag Corto Maltese. Foto: Michael Bager
Et nyt og større Brandts åbner med musik og taler. Foto: Michael Bager
Direktør Mads Damsbo. Et nyt og større Brandts åbner med musik og taler. Foto: Michael Bager
Et nyt og større Brandts åbner med musik og taler. Foto: Michael Bager
Et nyt og større Brandts åbner med musik og taler. Foto: Michael Bager
Et nyt og større Brandts åbner med musik og taler. Foto: Michael Bager
Jane Jegind. Et nyt og større Brandts åbner med musik og taler. Foto: Michael Bager
Et nyt og større Brandts åbner med musik og taler. Foto: Michael Bager
Et nyt og større Brandts åbner med musik og taler. Foto: Michael Bager
Rane Willerslev, Mads Damsbo. Et nyt og større Brandts åbner med musik og taler. Foto: Michael Bager
Et nyt og større Brandts åbner med musik og taler. Foto: Michael Bager
Et nyt og større Brandts åbner med musik og taler. Foto: Michael Bager
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Lynfrosten giver nye muligheder

Klumme

Hvad er målet med udligning?

Temaet i rigtig mange samtaler i denne tid er den kommunale udligning. Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har været til et møde, uden at det har været bragt op. Sidst til et møde med plejefamilierne i Assens Kommune i mandags, hvor den manglende udligning nævnes af flere som en årsag til den besparelse, som kommunen har valgt at lægge på plejefamilierne. Til det skal jeg dog også sige som kommunalpolitiker i Assens, at det også er et spørgsmål om prioritering, og hvis viljen havde været der i byrådet, kunne der have været prioriteret anderledes. Men det er et faktum, at der er stor forskel mellem kommuner i forhold til kommunernes mulighed for at opretholde en god service. Foreningen Bedre Balance har opgjort, at kommunerne i hovedstadsområdet kan bruge 186 kroner for hver gang, kommunerne i resten af landet kan bruge 100 kr. pr. sårbart barn. Skal vi acceptere det? Sundhedsministeren har sagt: “Vi skal knække den ulighed, der betyder, at et barn, der i dag fødes i Gentofte Kommune. i gennemsnit kan regne med at blive 83,4 år, mens det barn, der fødes i Lolland, bliver 77,7 år. Alene på grund af postnummeret.” Ja selvfølgelig skal vi knække uligheden, siger alle. Men er forudsætningen så ikke, at vi må starte med at sikre alle kommuner samme mulighed for service - samme mulighed for at sikre de svage børn et godt liv. Da man oprettede regionerne, var man enige om, at der ikke måtte være forskel på kvaliteten af behandlingen på sygehusene. Derfor bliver pengene til regionerne fordelt med den målsætning, at det er muligt. Når det så handler om kommunerne, så burde vi starte med diskussionen af om vi - som på sygehusområdet - mener, at der bør være samme kvalitet i alle kommuner. Når Mette Frederiksen udråber sig som børnenes minister, så ville jeg forvente, at vi var enige om, at der ikke må være forskel på støtten til det svage barn alene på grund af hvilken kommune, barnet er født i. Derfor vil jeg foreslå, at vi tager hul på en diskussion om, hvorvidt vi vil acceptere ulighed på tværs af landets kommuner. Mit og DF's udgangspunkt er, at vi ønsker et lige Danmark. Et Danmark, hvor det, at man bor i det ene eller andet postnummer, ikke er afgørende for et barns chancer for et godt liv eller kvaliteten af ældreplejen. Jeg vil gå til forhandlingerne med troen på, at vi kan blive enige om en politisk målsætning for udligningsreformen. Og kan vi det, så tror jeg på, at der er håb for et mere lige Danmark.

Annonce