Annonce
Erhverv

Åbenhed om hackerangreb skal hjælpe andre

Syv virksomheder, der har været udsat for hakcerangreb, fortæller i Erhvervsstyrelsens nye kampagne åbent om angrebet og om, hvordan de håndterede det. Foto: Reuters/Steve Marcus/Scanpix
Erhvervsstyrelsen lancerer kampagne om digital sikkerhed - syv virksomheder fortæller åbent om cyberangreb. En af dem er Gul og Gratis.dk

I februar 2019 blev Gul og Gratis.dk udsat for et hackerangreb, som handelsplatformen selv opdagede og lynhurtigt reagerede på.

Gul og Gratis.dk havde et beredskab klar og fik derfor hurtigt tilkaldt hjælp fra en ekstern cybercrimepartner, som er en konsulentvirksomhed med ekspertise i den type angreb. Angrebet blev meldt til politiet, og da politiet var færdig med sine undersøgelser, gik Gul og Gratis-direktør Kamilla Harritsø omgående i gang med at kontakte de brugere, hvis loginoplysninger kunne være blevet stjålet.

Konsekvensen af angrebet var heldigvis begrænset, men handlingsplanen og åbenheden omkring angrebet på handelsplatformen indgår nu som en af syv fortællinger fra virksomheder, der medvirker i en ny, landsdækkende kampagne fra Erhvervsstyrelsen.

Formålet med kampagnen er at sætte fokus på at styrke den digitale sikkerhed i danske virksomheder og ikke mindst at slå et slag for større åbenhed og udveksling af erfaringer om cyberangreb.

- De brugere, vi har haft kontakt med, har grundlæggende været glade for, at vi kontaktede dem, og vi var åbne og ærlige om, hvad der var sket. Det var selvfølge hos os, fordi vi gør meget ud af at forklare vores brugere, hvordan de kan sikre sig elektronisk, og hvad vi som virksomhed selv gør. Det ser vi faktisk som en del af vores kerneforretning, fordi vi lever af at være en sikker online platform, som brugere kan have tillid til, siger Kamilla Harritsø.

De syv virksomhedshistorier kan ses på www.sikkerdigital.dk, hvor der også kan findes gode råd til at styrke virksomhedens digitale sikkerhed.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Ole Maare-sagen: Skandaløs optræden af advokat

Fonden Kirsten og Volmer Rask Nielsens Legat blev ikke stiftet for at yde bistand til advokatfirmaer, der er på randen af konkurs. Tværtimod: Fonden blev grundlagt for at støtte forskning, blinde, handicappede og kronisk syge. Derfor er det skandaløst, at fondens midler ikke er blevet anvendt til de nævnte formål, men i stedet i overvejende grad er blevet anvendt til at betale regninger til det nu krakkede advokatfirma Maare Advokatanpartsselskab, som den kendte advokat Ole Maare stod bag. Der er tillige stærkt kritisabelt, at der er foretaget et antal ulovlige dispositioner i fonden, sådan som fondens revisor har påpeget, og sådan som avisen har beskrevet det de seneste dage. Disse forhold er nu - helt berettiget - ved at blive undersøgt af Erhvervsstyrelsen. Det er i skrivende stund uklart, hvornår Erhvervsstyrelsens juridiske gennemgang af sagen er afsluttet, men man kan allerede nu med sindsro konstatere, at Maare Advokatanpartsselskab har optrådt amoralsk i sagen. For en fondsformand skal ikke bruge en fonds pengetank som malkeko, og en fondsformand bør ikke både bestyre en fond og samtidig modtage store millionbeløb for at administrere fonden, sådan som Ole Maare har gjort i den konkrete sag. Det er imidlertid en realitet, at Ole Maare i sin egenskab af advokat med den ene hånd har udskrevet dyre advokatregninger til fonden og i sin egenskab af fondsformand med den anden hånd godkendt de samme regninger i fondsbestyrelsen - i øvrigt sammen med en af sine egne ansatte, som var blevet indsat i fondens bestyrelse. Det er helt utilstedeligt. Og skandaløst. Og forbløffende skamløst. Ole Maare har igennem et langt advokatliv været i berøring med masser af mennesker i Odense og omegn. Nu har han med denne sag helt egenhændigt sværtet sit eget navn til. Derfor er sagen skidt for Ole Maare, for fonden Kirsten og Volmer Rask Nielsens Legat - og ikke mindst for alle de mennesker, som fondens millioner kunne være kommet til gavn.

Annonce