Hun elsker knob, katte og HTX

Ninna Juul Ligaard taler som et vandfald, og øjnene skinner, mens hun gør det. Hun er et livligt menneske, passioneret spejder, habil pianist – og blandt Odense Tekniske Gymnasiums dygtigste elever. En af dem, som en lærer prikkede på skulderen, da hendes evner tegnede sig tydeligt.

Hun er 17 år, går i 2. B med matematik og fysik som fokusområde. Hun er også en aktiv del af projekt Akademiet for Talentfulde Unge.
”Jeg blev spurgt i 1. G, om jeg ville med i Akademiet, og siger du nej til sådan et tilbud, er det da synd,” fastslår Ninna. Mere om det projekt senere.

De fleste HTX-ere svarer nok ”ingeniør”, når man spørger til deres fremtidsdrømme, men ikke Ninna. Hun vil være astronaut, såmænd. Måske.

”Jeg er meget fascineret af rummet og glæder mig helt vildt til næste år, hvor vi får astronomi på skemaet,” fortæller Ninna.

Begejstringen fødtes, da hun i 2011 sammen med tusindvis af mennesker befandt sig på en kæmpemæssig græsmark ved Kennedy Space Center og på en storskærm overværede NASA sende rumskibet Juno mod planeten Jupiter.

”Men jeg ved ikke, om jeg har fysikken til at blive astronaut. Jeg er ikke så stærk fysisk. Bortset fra, at jeg har gode benmuskler på grund af alle de kilometer, jeg har gået”, fortæller Ninna Juul Ligaard. Hun er nemlig særdeles aktiv spejder af den slags, der ikke kan få vildskab nok i aktiviteterne.

Hun elsker knob, koder, løb, lege, kort og kompas. Muligvis mangler Ninna visse færdigheder i madlavning over brændende bål. Hun er til gengæld nærmest henrykt, når spejdersjakket med vandtætte tasker springer i havet fra en speedbåd og svømmer i land med kurs fra Mexico mod USA. Adrenalinen koger, og under sådanne dramatiske øvelser er hun bare latinamerikansk flygtning, selv om hun selvfølgelig godt ved, at vandgangen foregår ved Horsens.

”Jeg overvejer også at blive soldat, når jeg er færdig som teknisk student, selv om min far driller mig lidt med det. Men jeg ser militærtjeneste som en udvidelse af spejderlivet, bare lidt vildere, og jeg kunne godt tænke mig at stifte bekendtskab med skydevåben og udfordre mig selv”, erklærer Ninna.

Helt så drabelig tager tilværelsen sig endnu ikke ud.

Hjemme på Bredbjergvej spiller hun etuder på klaveret, når hun ikke kæler med husets tre katte Sissi, Fie og Pelle. Sidstnævnte får lov at overnatte i hendes seng, for det er hyggeligt. Og på Odense Tekniske Gymnasium holder hun fanen højt som rigtig HTX-er, for sådan føler hun sig, og undlader ikke en lejlighed til at drille spejder-veninden Zandra, der går på såkaldt almindeligt gymnasium med fag som latin, oldtidskundskab, billedkunst og drama.

”Hvad skulle jeg bruge de fag til”, spørger Ninna, som da også via sit HTX-valg har udelukket dem. Akkurat som hendes uddannelse gør det muligt at undgå timer i idræt.

”Mine arme og ben samarbejder ikke, og bolde er bare ikke mig. Mine motoriske evner rækker ikke til et 12-tal,” erkender Ninna, der til gengæld har modtaget topkarakterer i hobetal på skolen.

Derfor blev hun tilknyttet Akademiet for Unge Talenter. Udvælgelsen indebærer, at hun en gang om måneden deltager i et forskningsrelateret seminar, foredrag eller forelæsning. Besøget hos de kommende ingeniører fra Syddansk Universitets Tekniske Fakultet erindrer hun med særlig glæde, for her legede gymnasieeleverne med vandraketter. Man tager en halvanden liters colaflaske, forsyner den med vinger og sender den op i luften ved hjælp af vand og komprimeret luft.

”Mit hold vandt. Vores colaflaske fløj rigtig langt,” fortæller Ninna, der beskriver sig selv som en lærenem, ambitiøs elev med en hel del selvtillid. Den tid er for længst passeret, hvor hun lod sig anfægte af drillerier om hendes ræverøde hår:

”Du er bare misundelig, siger jeg i dag.”